Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juli 2025
Der var ingen Døre mellem de tre Dagligværelser, det samme brunlige Tæppe gik over alle Gulve. Alt var polstret, men i dæmpede Kulører. Professorinden stod op fra Skrivebordet, da de kom ind. -Vi forstyrrer Professorinden, sagde Berg. -Mo'er bespiser allerede den medicinske Videnskab, forklarede Erhard.
Han var endnu helt som bedøvet; pludselig revet ud som han var blevet af denne Dagkamp paa Livet, hen til en Kammerat, der imens havde lagt sig hen for at dø Erhard laa og saa paa ham med de syges store og vogtende Øjne: -Ja det kom jo pludselig, sagde han. Det vil sige nu det sidste kom jo pludseligt. De tav lidt.
Saa læste hun selv, i sit Pensionsfransk, med sine smaa Anfald af Fnisen, og de sled i Bogen og holdt hinanden Haanden for Munden, til hun rev sig løs: -Uh du, sagde hun og satte sig paa den anden Side af Bordet foran Konfekten: Har du et Par andre, sagde hun og pegede paa Romanerne. Erhard gemte Bøgerne for at blade i dem hjemme.
Herluf sad ganske lamslaaet med Brevet i Haanden: at Erhard var saa syg, alvorlig syg skulde mod syd, og han havde slet ikke vidst det ... Han syntes dog, han havde nyligt set ham og talt med ham paa Gaden ... Men det kunde ogsaa gerne være, det var en hel Maaned siden.
Intet voldte ham større Glæde end Mathildes Anmærkninger i Roman-Marginerne med denne lille Krimskrams-Haandskrift, han var uforskammet nok til at sige lignede hendes Næse, der ogsaa havde en saadan kæk lille Drejning opad. Alt blev kaldt med Øgenavne, saa det var som ét hebraisk af »deres Ord«, det hele. Erhard kom lidt efter lidt til at skrive næsten ligedan. -Mus, sagde han.
-Det kan jeg s'gu ikke finde noget latterligt i, sagde Erhard langsomt. Vi bliver jo alle gjort nysgerrige, fra vi er syv Aar uden nogensinde at faa noget rigtigt at vide ... Jeg spørger endnu nogle Gange, sagde han, om » det « er at elske? -Saa spørger du vist ikke paa de rigtige Steder, sagde Lange kynisk og viftede. -Men Paula er forresten en ækel snakkesalig Pige, sagde han i en anden Tone.
-Den unge Herre venter Dem, sagde hun og aabnede Spisestudøren. Men han maa ikke tale længe. Herluf gik gennem Spisestuen varsomt, som galdt det ikke at vække en sovende. -Er det dig, spurgte Erhards Stemme, da han kom paa Tærskelen. -Ja, sagde Herluf -Luk Døren og tænd saa Lampen, sagde Erhard: her er jo ganske mørkt.
De stod og saa' ned i den stille mørke Gade: -Der boer min Svoger, sagde hun og pegede over paa Hotel d'Angleterres lange Vinduesrække hun havde en egen Maade at skyde de smaa Skuldre op, Erhard vidste ikke, om han nogen Tid havde set noget saa sødt: -Han sover nu, sagde han. -Ja, nikkede hun og lo sagte. Og saa var hun kørt hjem, havde ikke sovet hele Natten af Fornøjelse.
Naar hun skulde være alene hjemme, flyttede hun derind med en lille lavfodet Sparelampe, der næppe nok oplyste selve Krogen: Erhard kom ind og sagde Farvel i Kjole og med det hvide Slips før han gik.
Til Tvistepunkter Professorinden havde ganske Ret var i Familien Gerster snart alt blevet mellem Himmel og Jord. Det var som Professoren og Erhard saa' sig hede paa hinanden, blot de kom i Stue sammen; og de talte sig i Brand over Literatur og Politik over en Række Ligegyldigheder, der kun dækkede over alt det andet, hvorom de ikke talte.
Dagens Ord
Andre Ser