Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juli 2025
Tilsidst kom hun, og da han kendte hendes Skikkelse, der kom hastigt imod ham i Mørket, blev han forvirret, saa ingen af dem talte, mens de hurtigt ned mod Vandet. Hun var foran hun næsten løb og Erhard blev endnu mere forvirret ved Synet af hendes Skikkelse, der ligesom flygtede foran ham: Ja noget er der sket, sagde han.
-Vi drak Kaffe paa Balkonen du, og saa skød vi til Skive efter Flagstangen med Underkopperne ... Du skulde ha' set Buffetjomfruen og Kellnerne hvor de »spjættede« ... Erhard spilede Fingrene ud Sprællemand for at vise, hvor Kellnerne havde »spjættet«: De var ganske blege, du, sagde han.
-Aa, det er kun nogle Sektionsmøder ... Sektionerne, der skal dannes, sagde Fruen, og saa spiser de her hos os ... Gerster finder, disse tørre Komitémøder passer ikke mere for vor Tid, smilte hun. -Maa jeg spørge Mo'er, sagde Erhard. Skal saa Fruerne med? -Ja vi ta'er dem dog med, Erhard ... Det er det mildnende Element, mener Gerster, sagde hun.
Hun begyndte at spørge om Berg hvor han havde været og sagde saa pludselig, næsten uden at vente paa hans Svar: -Erhard har ikke haft rigtig godt af i Sommer. -Nej han sér lidt daarlig ud, sagde Herluf forvirret. De følte begge, at Isen nu var brudt, og at der nu maatte tales videre om Erhard. Men de ventede og Herluf stadig med Øjnene i Gulvet.
Han fyldte Glassene paany, mens de blev ved at tale med aandsfraværende Øjne maalende hvert Minut, der forløb. Og bestandig forlegen, blot for at der skulde »ské« noget, lod Erhard sig glide ned fra Sædet paa Tæppet og klappede kærtegnende hendes Fødder »de smaa Kid« der var kolde som et Ligs, ligesom hendes Hænder.
Erhard kvalte et Udbrud, da han saa' hende, og hun gik ind forbi ham med underlig sammensunkne Skuldre, som En, der er gaaet en saa lang Vej. Han blev greben af en raadløs Medlidenhed og Smerte: det var Mathilde; og han bøjede sig frem og tog hendes Hænder, der var kolde, som havde alt Blod forladt dem de besvarede ikke hans Tryk.
Frisproget gjorde meget til, at hver strax følte sig vel i Huset, som optaget i den nære Kreds. -Naar Erhard blot ikke siger det ved Middagsbordet, sagde Fruen. Erhard kender sin Fa'er ... Gerster har saa megen Korpsaand, forklarede hun Berg. Der blev talt om Spisestuen: om man virkelig ogsaa turde lade dem spise tyve. Naar Mo'er vil ta' Skammekrogen bort, kan man spise fire og tyve, sagde Erhard.
De begyndte begge at tale, mens Mathilde tog Tøjet af og satte sig, og Erhard sagde: -Du er saa kold ... her er jo Portvin et Steds, og begyndte at gaa frem og tilbage og tage Flaske, Glas og Bakke frem af et Skab, mens han blev ved at tale med sig selv i rasende Hast: -Men du elsker hende jo ... Hvorfor taler du saa ikke til hende, klart, aabent, og tager Ansvaret paa dig som en Mand?
Det vil sige Professoren og Professorinden, ti Erhard blev i Byen. Han gled helt tilbage i den Blomske Kreds. Stemningen var iøvrigt lidt mat i Kredsen, og Erhard sad mest kun bleg og sløv midt i Selskabet, stirrende frem i Luften: -Erhard, raabte Lange: Ser du Spøgelser? -Ja, sagde Erhard tvært: Jer.
-Ja, sagde Herluf, som rystede paa Hænderne af Bevægelse ved Lyden af Erhards Stemme, der var saa mat, og dog var blevet saa underlig melodisk, syntes han. -Stil den bag Hovedgærdet. -Ja, sagde Herluf og gjorde det, før han satte sig ved Sengen. -Ja her ligger jeg , du, sagde Erhard og lod de hvide Hænder falde ned paa Dynen.
Dagens Ord
Andre Ser