United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle! Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
Herrerne kom ind; Katinka var helt klædt paa, med en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt. Hun havde Kiær tilbords. De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare Kulde det gav Kræfter. -Ja, den stille, klare Kulde. -Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.
-Skænk for, Stine, sagde Moderen. Jomfru Stine blev altid saa sørgmodig, naar hun havde drukket et Par Glas. -Og ogsaa for Børnene, sagde Moderen. Børnene fik Kirsebærvin, saa de blev helt øre.
Herluf var vant til deres Frimurervæsen: de saa' aldrig hinanden uden strax at signalisere med en Talstørrelse eller et Firma. -Skal vi saa spise, raabte Adolf, der var febrilsk og med skinnende Øjne som En, der har drukket, og slog i Bordet med sin Stok. -Ja hvis vi faar noget, sagde Berg. Spenner og han vilde til at fortælle Optrinet i Køkkenet mellem Chefen og Madam Martens.
Det var længe siden, han havde taget saa fast eller ømt om hendes Haand. -Men hvorfor skal vi tale om det, sagde Ida og virrede med Hovedet: Nu vil vi drikke. Og hun tog sit Glas. Da hun havde drukket og sat Glasset, sagde hun pludselig, og vilde slet ikke sige det: -Det værste, de kan gøre, er da at gi'e mig min Afsked. -Det manglede blot, brast det ud af Karl.
I er saa vist ikke den første Captain, der har drukket sin Familie op, ha, ha, ha! Gjæster. Ha, ha, ha!
»Well,« sagde jeg. »Naar galt endelig skal være, saa skal jeg nok bestille Hotel.« Og da vi havde fortøjet, og det blev henad Midnat, inden Afskedsbægeret var drukket, saa fulgte jeg Parret over paa Hotellet og fik et Værelse til »Kaptajnen og hans Kone«. Vi skulde jo redde Polituren. »Og nu til Køjs med dig, din Mær,« ja #det# sagde jeg til hende, da vi blev ene, »og saa behager du at lette dig, naar jeg kommer i Morgen tidlig Klokken fem og purrer.
-Kære Ven, sagde Hr. von Pøllnitz. Øl min Yndlingsdrik ... Men, kære Ven, hva' gør man ikke for Kunsten? Hr. von Pøllnitz havde drukket de to Ballier. Han begyndte at føle sig mere vel. Han lagde Armene ind paa Bordet og stirrede stift paa Fru von Pøllnitz. -Mariane, sagde han. #Véd# du, hvad der er sket? De, der ikke kendte Hr. von Pøllnitz, vilde have tænkt sig noget verdenshistorisk.
Alle tre Søskende havde i Mørkningen været oppe paa Kirkegaarden ved Gravene. Nu sad de i Kabinettet, der endnu stod som i gamle Dage. Nina kunde ikke taale, der skulde forandres noget ved det Værelse, før de var rejst. De havde drukket Theen ved Bordet i Hjørnet "Moders Bord" og nu sad de alle tavse, mens de stegte Æbler snurrede i Kakkelovnen.
Ja, jeg har drukket! raabte han i Ekstase Men af et Væld saa dybt og rigt, at mit Hjerte svulmer derved! ... Hent Børnene, at jeg ogsaa kan give dem at drikke! Jamen, Nils ... Hent Børnene, Line! Jeg beder Dig! At den store Prøve kan finde Sted! Hvilken Prøve ...? Om Kærlighed overvinder alt ... Hent Børnene! Og Fru Line adlød ...
Dagens Ord