Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
I vore nye Dragter med de store Filthatte paa Hovedet kunde vi meget godt have gaaet for at være ægte Thibetanere. Da vi følte, at vort nuværende Skjulested rimeligvis ikke vilde blive opdaget, lagde vi os ned for at sove. Hvor længe vi slumrede, kan jeg ikke sige. Jeg véd kun, at jeg af en eller anden Grund vaagnede forskrækket ved at høre en Lyd fra Dalen dernede.
Ja, jeg er noget nervøs ... Blæser det? Næi! sagde den lille forundret. Det er jo Solskin og dejligt Vejr! Er der mange Mennesker dernede? Ja-a; alle sammen! Var det et godt Brev, Frøken Jansen fik fra sin Moder? Det ved jeg ikke. Hun har jo ikke læst det endnu .... Hvor længe tror du, jeg maa blive oppe i Aften? Lige til du bliver træt, Baby. Det er jo Høstgilde!
Saa spændt var Musklerne i hans Arm, at de smertede. Et Øjeblik stod han saadan. Han saa kun Manden dernede utydeligt som gennem en Taage af Blod. Det svimlede for ham, og han følte, han maatte kaste. Men i det samme, han lukkede Øjnene for ikke at se det, der nu vilde ske, var det, som greb en Haand i Spydstagen og holdt den fast. Han vendte sig, men der var ingen.
Aa, lille, lille Moder, og ved Du saa, hvad det var? Jeg kan næsten ikke fortælle det, for jeg troede ikke, at saadant noget kunde ske! Det er Hendes Naade, de har fundet nede i Straahytten; det er Hendes Naade, de havde hørt skrige saa forfærdeligt. De fandt hende liggende dernede helt sort og brændt, og alt Tøjet var brændt af hende. Det stakkels, stakkels Menneske.
Han drog hende til sig og kyssede hende. »Mimi!« Faderen kaldte oppe fra Vinduet. »Hvad gør Du dernede i Mørket?« #Ja, hvad gjorde hun dog?# Kapitel II. »Forbindelsen mellem os maa ophøre. Jeg kan ikke bruge Dem som Kapellan!« Præsten sad i Studereværelsets Lænestol med rynket Pande og alvorligt Ansigt.
»Jamen, hvordan ... hvad vil det saa sige, at #jeg# er Tyven?« Detektiven gik helt hen til ham og undersøgte hans Klædedragt nøje. »Selvfølgeligt! Akkurat, hvad jeg sagde mig selv dernede i Haven, da Papiret var fundet.« »Hva ?« Den gamle Herre stirrede med aaben Mund. »De har været uforsigtig, Hr. Godsejer!
Hendes Højhed blev ved at sidde med Kikkerten for Øjnene eller Viften halv udfoldet i Haanden i sit Skød og saa' ikke og hørte ikke. Hun vidste ikke, hvorpaa hun tænkte; hun følte kun, hun sad saa godt i Ro her i Krogen, mens de spillede alt det dernede.
Sorg? sagde hun saa, som om Ordet havde haft lang Vej for at naa hende. -Deres Højhed har ikke hørt, at Anna-Lise ... den unge Pige, som havde den Ære.... -Anna-Lise ... hvad hun? -Hun blev fundet ... igaar Morges Deres Højhed, ja det er beklageligt i Møllebækken. Hendes Højhed vendte sig: I Bækken, sagde hun. Hvor de dog lo dernede. -Ja, Deres Højhed, igaar.
-Nogle siger, det er en Lord og nogle siger, han har været Skomager. Men hvert Aar kom der fra den Veninde ogsaa Breve fra København. Hun var hjemme at se Sønnen. -Det er jo det eneste, hun elsker her i Verden, sagde Moderen til Tine. Den Søn havde hun vist faaet noget uregelmæssigt; og saa havde hun måttet rejse bort og var blevet gift, dernede i Nord-Italien, med Lorden eller Skomageren.
Jeg sov naturligvis næsten ikke, for min Hoste var bleven saa slem, fordi jeg havde staaet dernede i min klare Kjole uden Overtøj paa, og i Dag gør det saa ondt i mit Bryst. Men saa i Morges var der nogen, der bankede paa min Dør, da jeg sov over mig. Og saa er det Kammerjomfruen, der næsten falder ind i mit Værelse og græder og græder, saa jeg næsten ikke kan forstaa hende.
Dagens Ord
Andre Ser