United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Han er saa livlig, sagde Hr. Theodor Franz, en rigtig Dreng er han. En Dag var han bleven rent borte. Han var ikke til at finde paa Boulevarden. Hr. Emmanuelo de las Foresas Og Hr. Theodor Franz søgte omkaps. Tilsidst fandt de Charlot inde i Parken, omme bag en Stensokkel. Han stod omringet af en hel Flok smaa Unger.
Emmanuelo de las Foresas fra at overvære Koncerterne og han fik ikke Violinen at se. Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene til Paris til Moderen. Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen. Han vilde se den. -Jeg har solgt den, sagde Charlot. -Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen. -Ja. Charlot saá paa sin Fader.
Ud og ind igen og endnu en Gang ind. Han stod i Kunstnerværelset varm og ophidset af Bifaldet. De klappede endnu. -Ind ind, raabte Hr. Theodor Franz fra Døren. Ind igen. Charlot vendte tilbage. Han havde Favnen fuld af Blomster. Træt lod han dem falde ned paa Gulvet og lænede sig til Dørstolpen. Han følte en Haand gennem sit Haar og saá op.
Han stak dem Cigaretten i Munden og lærte dem, hvordan de skulde "bakke". Ungerne skar fæle Ansigter og hostede af Røgen. Charlot blev ked af det. -Idioter, sagde Drengen. Meget stolt pustede han selv store Røgskyer ud i Luften. Da de kom hjem den Dag, fik Charlot første Gang Prygl af Hr. Theodor Franz.
Emmanuelo de las Foresas modtog ham paa Banegaarden. Han var spag og sørgmodig vrøvlet. -Hvad kan man forlange af et Barn, sagde han. Hvad forlanger man? Han kan vel ikke spille som Sarasate. -Min Herre ti stille Han har spillet som et asen. Charlot var forknyt. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde pryglet ham, saa han var blaa og gul over Ryggen. Han skævede til Hr. Theodor Franz og ventede mer.
-De er ... god ved mig, sagde han. -Synes Du, Charlot. Hr. Becker lod sin hvide Haand gaa hen gennem hans Haar. -Har De ingen Børn, spurgte Charlot. -Nej jeg har ingen Børn. -Hm ... det skulde De ha'e ... -Det faar jeg ikke, Charlot. Hr. Becker lod sin Arm glide ned paa Charlots Skulder og holdt ham lidt ind til sig ... -Men nu maa vi pakke, min Dreng ... Charlot græd, da han skiltes fra Hr.
Charlot stod ganske sløv, spillede, gjorde efter og smilede. Tilsidst begyndte han at græde, Violinen faldt ham ud af Hænderne, og han gned Taarerne ud over sit Ansigt. -Naa en Gang til ... -Jeg er saa træt, han græd, jeg vil ikke. -Kun én Gang til, saa faar Du Konfekt ... Charlot tudede. -Jeg vil ikke ha'e Konfekt, sagde han. -Hvad vil Du da ha'e naar Du er artig og spiller en Gang til ...
Deslandes siger jo, Du maa gerne gaa ind og lege med hans Børn ... Charlot kom hurtigt ned af Stolen og ind til Hr. Deslandes' Børn. De var rødhaarede og morede sig med at stikke den fremmede Dreng med Knappenaale. Hr. Theodor Franz og Hr. Deslandes stod i Døraabningen og glædede sig over Børnene. Det var et Par Dage før det lille Violin-Vidunders anden Koncert. Koncerten blev en stor Sukces.
Han maatte op i femte Etage; Overtøjet i Gangen var luvslidt, svær Mængde Børnetøj, købt i Butik for færdigt. Han ventede i en raakold Salon med Madlugt. Hr. Theodor Franz bød 800 Francs om Maaneden for et halvt Aar. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det halve i Forskud og slog til. Charlot fik en Lærer, som spillede de tre Numre med ham. Hr. Theodor Franz var tilstede ved Timerne.
-Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke, min Dreng ... nej jeg turde ikke. Jeg troede det var forbi med min Dreng. -Charlot talte om Fru Simonin, der havde spillet med ham og havde sagt, han havde Talent. -Ja Gud velsigne hende Gud være med hende for det. -Ja Gud velsigne hende.
Dagens Ord