Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Han rakte ind efter en anden. Se den her er min egen, kan du kende den? Ja jeg har lagt nyt Staal i den. Mikkel kendte Øksen, det havde været hans Faders, saa længe han huskede. Den vilde den gamle ikke skille sig ved, sagde Niels. For den blev taget af Haanden paa vor Bedstefader, da han laa død paa Aagaard Mark i Han Herred. Det er tre og halvfemsindstyve Aar siden.
Gamle Lind blev meget rød og tog Piben af Munden, men saa betvang han sig og tav lidt. Var du osse denne Gang ude at køre med din Fader? sagde han langsomt. Ellen forstod. Nei. Hendes Stemme var rolig det var for koldt, lille Bedstefader. Nogle Maaneder ind i dette Aar just som Ellen havde fyldt tretten Aar, døde Madam Lind.
Til sidst kunde „Langsom“ ikke huske flere af sine Hjælpeaander. Men da kom hun pludselig til at tænke paa en Hjælpeaand, hun havde faaet af sin Bedstefader; det var Indlandsisens vældige Aand, som ikke kendte Nederlag. Ham anraabte hun. Der lød et Bulder oppe fra Bræen; og Lyden, som rystede Fjældene, kom nærmere og nærmere.
"Ti dog stille!" bad Mildred. "Stakkels Papa er kommet fra Søen." "Jeg holder ikke saa meget af Papa," sagde Corisande, den mellemste. "Han er gnaven, og sommetider faar han den søde Mama til at græde." "Vi maa altid elske Papa," sagde Mildred med en Stemme, som om hun fremsagde en Lektie. "Vi maa altid elske vore Forældre, og Bedstemoder, og Bedstefader, og Tanter og Kusiner Amen."
Mackintosh maatte rejse sig fra sin Kaffe, fange Ungerne og forgæves bruge sin Serviet. "Bring dem ovenpaa, hører du Bur r r r," brølede den kærlige Bedstefader. "Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" sagde Mary fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de skal være saa meget som muligt sammen med os. Jeg troede, at I vilde være saa glade for dem."
De blev savnet ogsaa alle andre Steder i Landet, og de indfandt sig aldrig siden. Jakob var nemlig tilsidst kommen efter, hvor Mikkel Thøgersen, Ides Bedstefader, opholdt sig, og de begav sig sporenstrengs paa Vej til Als. Ide var nitten Aar nu, saa det var paa Tide at faa hende anbragt hos rette vedkommende. Det var en Dag først i Oktober Maaned at de sejlede over Alssund.
Da Herluf naaede Vestergade, stak han næsten i Løb i en pludselig glad Lørdagsfornemmelse, og den snævre, gamle Trappe tog han i to Spring, saa den knirkede alting var snævert, og alting knirkede hjemme i Vestergade: -Om du vilde tænke det mindste paa din Bedstefader, sagde Tanten, da han stormede ind. Efter Bordet læste han Lektier oppe paa sit eget Værelse.
Professoren fik igen Vand i Øjnene, men William forsikrede, han vidste, hvad det var. "Og saa er De tilmed af saadan god Familie." Professoren sukkede, lagde sig noget tilbage i Stolen og sagde noget umotiveret, maaske som Led af en stille Tankegang: "Aa, ja, det var den Gang." Saa sukkede han igen og tilføjede i en lysere Tone: "Unge Ven, jeg kendte Deres Bedstefader, det var en udmærket Mand."
Dagens Ord
Andre Ser