Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 1. juni 2025


»De kom vel ogsaa tidt hos Renner i »Drei Raben«, mener jegspurgte han i en aandsfraværende Tone. »Nei, jeg har kun været der en enkelt Gang. Maaske boede De i Nabolaget?« »Ja, lige tæt derved.« »Hvorfoer det ud af mig mit Hjerte bankede stærkt. »Hvis De kan huske en lille Gade Röhrhofsgasse.« »Röhrhofsgassegjentog jeg og stirrede paa ham.

»Saa, saaberoligede Obersten. »Der er mange Veje at gaa, kan Du tro, for en Mand, der skal forsvare sit Land mange Veje, en lille Pige ikke kan fatteHan tjattede efter hende med Stokken og gik saa endelig til Bords. Næppe var de færdige med Middagen, før det bankede. Pigen lukkede op og meldte, at nogle Herrer vilde tale med Obersten. »Saa for Pokker, hvad er der nu

Saa rev han sig pludselig med Vold løs af sine Tanker, og gik hen til Taarndøren og bankede paa: Onkel Nils, kaldte han Det er mig, Isidor Seemann ... Du maa lukke op; jeg skal tale med Dig angaaende de Penge til Kreditforeningen ... Alting kan jo ordnes endnu.

»Til saadan Yderlighed behøver man jo ikke at gaae«, sagde Gamle, »der gives en Middelvei: man kan lære baade af Bøgerne og af Livet.« I det Samme bankede det paa Døren, og en fattig Husmand traadte ind. Gamle og jeg vilde fjerne os, men Præsten sagde: »Bliv kun siddende, det er en af mine Sognefolk, der saamænd ikke vil gjøre Dem Fortræd.

-Ingen kommer ind ingen kommer ind det bankede paa Døren, som var i Laas. Katinka troede, det var Huus. -Det er mig, raabte Agnes Linde. Hvad gaar der for sig? Hun kom ind og bagte med. Der var en Pundkage, som skulde røres i det uendelige; det er Huus', sagde Katinka. Den Lækkermund skal ha'e Pundkage.

Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det begyndte at mørkne i Stuerne: -For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har kendt hinanden fra Børn. -Ja, sagde Ida de talte begge to langsomt og halvsagte det er saa dejligt at se, naar Folk er lykkelige. Fru Lund nikkede: -Ja, saa dejligt, min Pige. Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge siddende.

-Huus, sagde hun og tog krampagtigtom hans Arm. Noget satte flygtende ud over Gærdet. -Det var et Par Mennesker, sagde Huus. -Hvor jeg blev bange, sagde Katinka, hun holdt Hænderne for Brystet. Hun blev ved at gaa tæt ind til ham, mens hendes Hjerte bankede. De talte ikke mer. Det raslede i Busketterne nu og da, og Katinka fór sammen. -Min lille Ven, min lille Ven, hviskede Huus som til et Barn.

Hun lagde Sagerne omhyggelig sammen og gemte dem hen. Saa tog hun en grov Hørlærreds Særk frem og de andre Dagligklæder ... Saa bankede det med ét haardt paa Døren. Her kommer ingen ind! sagde hun; men forskrækket blev hun ikke. Døren aabnedes, og Forvalteren viste sig, høj, bredskuldret og sortskægget. Hva' vil Du ? Vent udenfor til jeg har faaet nogle Klæder paa!

Sig, at det er Folk fra Kreditforeningen, saa véd han Besked. Frøkenen gik hen til Taarndøren og bankede paa: Far, her er Bud fra Kreditforeningen, som skal tale med Dig! Men hun fik intet Svar. Saa bankede hun igen og haardere: Far, hører Du ikke! Du maa lukke op! ... Han er drukken! sagde hun saa Det er han hver Dag nu! Og han hører det ikke! Han lukker ikke op!

-Ja, sagde Faderen og gik op til sig selv. Moderen sad endnu paa Stolen foran sit Spejl, mens hun hørte Faderen gaa frem og tilbage og klæde sig om. Siden Selskabsdamen gik, havde hun ikke rørt sig. Kun nu og da aabnede hun Øjnene og lukkede dem igen. Faderen bankede paa hendes Dør. -Ja, kom, sagde hun. Faderen kom ind, kjoleklædt og rank: -Skal vi gaa ned? sagde han.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser