Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Hun gav sig ikke engang Tid til at tage Overtøjet af. Da hun stod foran Døren, lyttede hun først med tilbageholdt Aandedræt. Derpaa bankede hun paa: Helmuth, det er mig! Intet Svar. Helmuth! ... Er Døren til Kontortrappen ogsaa laaset? spurgte hun Niels Tjener, der var fulgt efter hende. Ja, Deres Naade; vi har prøvet! Fru Juliane bøjede sig ned for at kigge gennem Nøglehullet.
-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem. -Tak, Du, saa det bli'er rødt.... Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak Vand. Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige Morgener. -Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik med Vinglasset i sin Haand: -Det er skam kønt om Morgenen.
"Det ene Lig ligger dér, Deres Majestæt!" svarede jeg, "det andet findes i Redskabsskuret ved Karréen." "Saa er de korsikanske Brødre ikke mere," udbrød han, efter en Pavse, som om han talte med sig selv. "Skyggen har for stedse forladt mig." Derefter bøjede han sig frem og lagde sin Haand paa min Skulder.
Hun stod paa den anden Side af Bordet og bøjede sig frem under Lampen, saa Skyggen af hendes Hoved faldt over Ridset til Staldene. -Og Møblerne staar jo til ingen Nytte i Horsens, sagde hun. Hun var saa ivrig, at hun blev rød i Kinderne. -Ja, det er udmærket, sagde Karl: han sad endnu med Ridset i Haanden. Ida gik over til ham og tog ham ned om Hovedet.
Hun tav og modtog. Med bøjet Hoved, smilende, saa man saá de spidse Tænder bag de lidt bøjede Læber, gik hun stadig lyttende. Men standsede ban, kunde hun ved et Ord atter faa ham til at tale. Og hun hørte gerne paa ham: hvad han sagde, mens de saaledes gik Time efter Time, var saa ejendommeligt, saa Fremmed, noget nyt for hende, og hun havde dog levet en Del og oplevet meget.
Idet hun bøjede sig ned over Kilden og vilde trykke den noget gjenstridige Krukke ned i Vandet, gled hendes ene Sko med sin unomadiske Hæl paa den vaade Sten, og hun vilde have faaet et koldt og dybt Fodbad, hvis jeg ikke havde grebet hende om Livet og holdt hende fast.
Men Hansen-Maagerup bøjede sit Hoved og erklærede, at han havde forlængst opgivet Tanken om nogen Besiddelses-Lykke. Han indsaa, at den Slags Tanker vilde være Daarskab fra hans Side. Kun følte han sig ganske overtydet om, at Anna havde skuffet sig selv, da hun troede at holde af Flyge. Og Gud vilde nok en Dag lade det gaa op for hende, at det var et uværdigt Forhold, hun var kommen ind i ...
Han blev siddende i lang Tid og saa, hvor Mikkel døjede Sygdommen paa sin sædvanlige indadvendte Maade. Ja ja, mumlede Axel omsider og stod op. Han søgte Mikkels Blik, idet han bøjede sig for at slukke Lyset. Saa greb han den hede Haand, stammede Farvel og gik.
Graaden rystede Agnes, og hun tog Katinkas Hænder og kyssede dem, mens hun hulkede. -Katinka dog Katinka dog.... Katinka tog om hendes Hoved og bøjede sig lidt frem: -Nu bli'r I to jo lykkelige, sagde hun. Hun laa tavs. Agnes blev ved at græde. Næste Dag blev Katinka berettet af Gamle Pastor. Bai var i Randers.
-De to "Landboer" med deres "gamle Svinebørster". Bai saa' over mod den anden Side: et Par unge Herrer gantedes med to unge Piger. Den ene var ung og frisk, med et Par smaa Smilehuller.... Den unge Mand bøjede sig frem og stjal Kys under hendes Slør. Banden blev stadig borte. Og Bai følte næsten noget som Forbitrelse, Forargelse, mens han blev ved at se paa disse to Duer, som næbbedes....
Dagens Ord
Andre Ser