Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Det var ikke noget let Arbejde, thi mange af Fustagerne var store og tunge. Men vi arbejdede som gale og rullede Tønder, Oste og Kasser imellem hverandre ud paa Gulvet. Bagved fandt vi saa endelig en Dør, der var laaset af, og til den passede Nøglen. Vi traadte ind i Slottets Krudtkammer. I den modsatte Ende af dette var der en Dør, men den var ogsaa laaset.
Han styrtede ind blandt de dansende, brød Rækkerne og arbejdede sig frem til Midten af Stuen. Dansen standsede, thi hans Arme, der svingede omkring ham som Møllevinger, tvang Folk tilbage. Og han for rundt i Kredsen og fægtede med Armene. Godmodig trak de dansende sig tilbage, til de stod i en tæt Kreds langs Stuens Væg. Kredsen blev tættere og tættere, thi Folk strømmede til gennem Døren.
Da han arbejdede med rystende Fingre, undslap Remmen hans Greb, og Trepægleflasken faldt ned for hans Fødder. Jeg bøjede mig ned for at tage den op, og da jeg gjorde dette, kastede Præsten sig over mig og stak Sylen ind i mit ene Øje. Som I ved, mine Venner, er jeg en Mand, der er vant til at se Faren lige i Øjnene.
Han næsten fornærmede dem de følte det slet ikke. Og naar da en ny Dag havde slæbt sig frem, og det var blevet Aften og tomt i Salen, stod Franz timevis lænet til Balustraden; uden at gøre en Bevægelse, stirrende og bleg under det elektriske Lys. Der arbejdede i hans Hjerne en tom Fortvivlelse, et afmægtigt Raseri, som søgte om et Svar og intet fandt og ikke vidste, hvorhen det skulde vende sig.
Bøg arbejdede med en næsten forbitret Ihærdighed. Opfindelsen var som slettet ud af hans Liv. Ikke at han for bestandig havde opgivet den. Men den optog ikke mere hans Tanker. "Der er det, som jeg nu synes er større," sagde han en Dag. "Der er noget, som er saa stort, at det staar for mig, som om alle de Fremskridt, der hidtil er gjort, bliver til ingenting ved Siden af det.
Herluf gik ind og hængte Nøglen til sin Dør op paa Nøglebrædtet, mens Hr. Sørensen lagde de foldede Hænder ned paa Psalmebogen og hilste. Hr. Sørensen hilste visse af Medarbejderne som en grundtvigsk Degn en højkirkelig Foresat.... Ude paa Trappen blev Herluf Berg et Øjeblik staaende. Maskinen arbejdede endnu, og inde fra Budestuen lød en langtrukken Bas. Hr. Sørensen troede sig ene og stemte op.
Og de ikke alene arbejdede sammen nu som forhen; men de vedblev ogsaa at studere sammen. De havde i Drengeaarene kun gaaet i Landsbyskole, og havde derfor, lige siden de blev voksne, ihærdigt stræbt efter at indhente det forsømte. Og de sad nu hver Aften efter Nadvertid inde under Hængelampen paa Kontoret og læste og skrev og regnede og retledede hinanden og hjalp hinanden.
Det var det, han tænkte paa Nat og Dag. -Jeg véd det ikke, sagde han sagte, jeg forstaar det ikke. Og de gav sig igen til at klæde sig paa langsomt og mekanisk. Det var en Sommeraften, det skete, efter en hed Dag, som havde gjort Dyrene rigtig levende. Batty og Giovanni arbejdede roligt i den gamle Takt. Men den ene Løvinde var ulydig, saa Batty maatte slaa den med Pisken over Snuden. Den blødte.
Vi skal da op til de fem Tusind idetmindste. Han svarede ikke, men stod og arbejdede nervøst med Laasen, som han ikke kunde faa op. Du har nok glemt, at den er drejet om, drillede hun Vilde Du myrde mig? Han mumlede noget uforstaaeligt og gik. Stolen! raabte hun efter ham Husk, at ta' Stolen med! Ja ... lød det udenfor. Hvor har Du den? ... Naa! Oppe paa Høstænget ...
Dagens Ord
Andre Ser