Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Lidt efter lidt kom han ogsaa hjemme i Begyndelsen, naar »han« var forrejst, og begge Piger var sendt ud: -Marie Pige, sagde hun, stiv af Skræk, ved hver Lyd af en Dør. Marie Pige var hendes evige Angst Provsten, som de kaldte hende.
Herluf fulgte hende derind, hun tog Pindene op: Ja, sagde hun, naar den Gamle blot ikke faar dem at sé. -Den Gamle hvad? sagde Berg. -Vekslerne, sagde hun, og hele hendes Ansigt blev hvidt: de to derude skriver jo Navnet. -Men for Guds Skyld, sagde hun og holdt Haanden hastigt og angst op for Munden. Herluf var blevet lige saa bleg som hun og greb hen mod hende.
Det var hende, som hendes Hjerte blev koldt i Brystet i disse Sekunder, som rummede en Evigheds Angst. Men saa overmandedes alt af den forfærdelige Rædsel fra før. Hun maatte, maatte, hun vilde dø under denne Tavsheds Kvaler. Hun syntes, hun bar hele denne elendige Slægt i Ruiner paa sine Skuldre, da hun slæbte sig op ad Trappen. Hun ringede.
I min Angst greb jeg min Nabo, Hr. Hans, i Armen med en saadan Voldsomhed, at han lod Kniv og Gaffel falde og forfærdet foer op fra sin Stol. Nu kom der Liv i Selskabet; hvor før herskede Gravens Taushed, blev en Raaben, Skrigen og Allarm, saa at det var umuligt at høre Noget.
-De er saa dejlige, sagde hun glad og hun puttede en i Munden paa Frøken Roed, før hun sprang op i sin Seng. -De tænker ogsaa altid paa andre, sagde Frøken Roed. Ida bare lo: -Nej, jeg tænker paa mig selv, sagde hun og laa og saá op i Loftet. Hun hørte Frøken Roed gaa ned ad Trappen, og hun stod op igen og drejede Nøglen to Gange om saa sagte, som var hun angst, nogen kunde høre hende.
-At man en Gang er samlet at man er samlet, sagde hun, men pludselig saa hun fra det ene til det andet af de to blege og stirrende Ansigter og hun holdt inde, paa en Gang greben af den samme uforklarlige og uvisse Angst som om Natten, og sagde i en helt anden Tone, mens hun satte sig: -Ja, ja, hvor Tiderne har forandret sig. Saa svaert det er blevet for os alle....
Hans Højhed havde sagt Godnat til Hertugen og vendte sig til Prinsesse Maria Carolina: -Godnat Mis, sagde han. -Godnat. Prinsesse Maria lagde sin Haand ned paa hans Arm: Ernst Georg, sagde hun. Det lød som i Angst. Arveprinsen tog sin Søsters Haand i de stod og saa' stille paa hinanden et Øjeblik. -Godnat, Maria Carolina, sagde han. Prinsesse Maria Carolina vendte sig.
Hun rakte Haenderne frem og smilede, men pludselig lod hun dem synke igen han saa dem ikke; og Ordene, hun havde laengtes efter at sige, hun fik dem paa en Gang ikke frem; hun stod kun maallos, ventende, i uforstaaende Angst foran hans aandsfravaerende Ojne, der ikke saa hende, ikke kendte Kammeret igen, ikke hilste hende.
Hun greb Tinka om begge Arme, og, forvildet, saa hun hende ind i Ansigtet, som vilde hun tale, sporge: Sandheden gennemborede hende som et pludseligt Svaerd. -Kom, kom, bad Tinka angst. Men Madam Bolling rev sig los med en stille Klynken som et faeldet Dyrs, der synker og hun lob. Hun havde forstaaet. -Ja, nu forstod hun alt og alt mindedes hun. Nu var alt styrtet sammen.
Angst og bange havde hun stukket Bogen til ham Konstantin blev saa let hidsig og holdt jo ikke af, at man blandede sig i hans Ting : -Jeg mente kun, Konstantin, sagde hun, at hvorfor skal de staa paa et fremmed Sted, naar man selv naar man selv har Forretning, sluttede hun helt forvirret.
Dagens Ord
Andre Ser