Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 19. juni 2025


Baronesse Alvilda bøjede Hovedet og saa ned i sin Tallerken. Ja, smuk var hun unægtelig med det askeblonde, let krusede Haar, der faldt løst ned om det blege, ovale Ansigt. Hendes mørkeblaa, tætsluttende Silkekjole endte med en høj, stiv Linning oppe i Halsen. Og Ansigtets og Haarets Blondhed lyste frem af den diskrete Dragt, som en bleg Pastel af en dunkel Ramme.

Niels Tjener var i sin mindst plettede Livkjole; og Drengen Julius var iført en Slags svensk Husaruniform, som Baronesse Alvilda selv havde komponeret: blaa Stumptrøje med stiv, opstaaende, gul Krave og brede, gule Galoner ned ad Benklæderne.

Ogsaa oppe i Herskabsstolen var der Uro at spore. Baronesse Alvilda havde bøjet sig hen mod sin Mand og hviskende gjort ham opmærksom paa Præstens besynderlige Udseende. Og Hendes gamle Naade var pludselig ophørt med at synge.

Da var det, at han modtog Indbydelse fra sin Kusine Alvilda om at tilbringe nogle Uger paa Næsset. Og efter nogen Vaklen modtog han den. Først havde han tænkt paa at sende et beklagende Afslag: Han egnede sig ikke til et leve i en Families Skød. Hans Tungsind og Mismod vilde kaste dunkle Skygger over de Stuer, i hvilke han færdedes.

Langt bedre end jeg havde fortjent! Hvor kan du nu tale saadan, kære Alvilda! Fordi jeg ofte plager ham med mine Luner! sagde Baronessen stille. Jeg er ikke saa glad og taknemmelig, som jeg burde være. Ofte føler jeg mig bedrøvet og fuld af Sorg; og da er det jo ikke altid saa nemt at skaane sine Omgivelser og lægge Baand paa sine syge Nerver. Livet er ofte vanskeligt at leve! Ja.

Men saa var det, at Helmuth under et Terminsbesøg i København traf Fru Alvilda Raskowitz, født Rosenvinge, af de Rosenvinger til Bastholm, forelskede sig i hende, friede, fik Ja og giftede sig. Og saa maatte jo den gamle Frue vige Tronen. Men da hun allerede tidligt var hærdet i Livets Digel, gjorde hun det til at begynde med uden at kny .... Leunbach til Næsset.

Fætter Alex havde netop endt en glødende Udmaling af, hvor skønt Livet vilde blive, naar hans Teorier i en ganske vist noget fjern Fremtid kom til at herske over Menneskene. Du forstaar mig, ikke sandt Alvilda? sagde han ivrig. Du indrømmer, at mit Syn paa Forholdet mellem Mand og Kvinde er langt ideellere, langt finere og mere kultiveret end ....

Kredsen aabnede sig, og Karen og Frøkenen forsvandt. Nu er di her med Lygterne, Hr. Baron ... Godt! Tag saa fat! ... Men forsigtigt! Og Lygterne blev fordelt omkring Brandstedet. Og Rydningsarbejdet begyndte. To sorte, tilsværtede og af Ilden halvtopædte Lig fandt man under Straahyttens Ruiner: Baronesse Alvilda og hendes smukke Fætter.

Rigtig, rigtig! sukkede Byfoged From tamper vi ikke Rakket, tamper Rakket os! .... Pastor Mascani kom gaaende ud i Galleriet, hvor Baronesse Alvilda stod og gav Niels Tjener en Ordre. Jeg haaber, Deres Naade har tilgivet mig? sagde han og greb hendes Haand. Befinder De Dem bedre? spurgte hun uden at svare paa hans Spørgsmaal. Præsten saa paa Damen med store, brændende Øjne.

De vil pynte saa pænt herinde med Blomster i. Og skriv saa snart, hører Du, og rigtig langt! Det er i Hendes unge Naades Kabinet lige efter Frokosten .... Baron Helmuth er gaaet ind paa sit Kontor for at sove. De maa sgu undskylde mig, Greve, havde han sagt men min Lur maa jeg ha'; ellers bli'er jeg ikke Menneske i Eftermiddag. Alvilda ta'er sig nok af Dem. Godmorgen!

Dagens Ord

smilende

Andre Ser