Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
William blev blussende rød, følte Taarerne staa sig i Øjnene, Varmen gød sig ud i alle Lemmer. Det var, som han vaagnede, som han befriedes ved dette Nik. Han aandede dybt og standsede et Øjeblik som for at sole sig i dette første Glimt af Sejren. Han syntes, noget bar ham, at han blev løftet højere, mens han talte ... Han gav sig han, han glemte at se paa Professoren, glemte Stemmen, talte blot
Provsten har forresten saadan en opbygg'lig Tank'gang i alle Ligpraekener, lagde hun til i en Slags Parentes. -Og En ka' osse ha'e godt a' at sidd' lidt stille i Solen, sluttede hun. Hun fik Kaffen. Madam Bolling havde fra Sovekamret hort, at nu var der blevet roligt. Skraemt aabnede hun Doren: Nej nu var der ingen. Det var, som hun aandede op ... Og endelig gik hun ind til sin Datter og lukkede.
Hansen-Maagerup nikkede. Han havde Taarer i Øjnene. Men Bøg sagde kort: "Ja, Du har naturligvis gjort det i den bedste Mening. Men fjollet er det alligevel." Han greb atter Bladet. "Men hvad er saa dette her om mine Anskuelser? Jeg er en Tilhænger af den stille Revolution, staar der. Hvad vil det sige? Det griner jo Folk ogsaa af!" Hansen-Maagerup aandede atter op.
Hjærtet bankede da i ham endnu, og han aandede op igen, langsomt ... Saa klatrede den uforfærdede Redningsmand videre ad Raaen og ind gennem Fokkemærset og gik et Stykke ned ad Vævlinerne paa Styrbords Fokkevant, der laa omtrent vandret, saa kæntret var Vraget.
Havet laa og aandede ud efter Stormen i sejge Dønninger. En efter en gled ind under Stævnen, hævede Baaden op paa sin Ryg, vippede den som for at prøve dens Vægt og gled derpaa agterud, godmodigt smaaknubsende Baadsiden som i Overmod over sin Jættestyrke. Et Sekund svævede Forstavnen i Luften, idet Dønningen gled bort under den.
De naaede Skovbrynet, og tætte Graner kastede Skygge langt hen over Vejen. De aandede op alle sammen, men de talte ikke, mens de kørte langsomt hen gennem Skoven. Granerne stod fra Vejen ind i lange lige Rader som Mørket lukkede. Og ingen Fugl, ingen Sang, ingen Støj. Kun Insekterne som stod i store Stimer ud fra Granerne op i Lyset. De kom igen ud af Skoven.
Der tegnede sig et bittert Smil omkring hans Mund, og hans Øjne lyste med en stikkende, skadefro Glans. Saa fugtede han Læberne med Spidsen af Tungen og aandede dybt ud. Ene vandrer et Menneske frem gennem Livet! begyndte han, og hans Stemme klang hult og truende tilbage fra de nøgne Mure Ene kom du til Verden. Ene skal du fare herfra. Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være forbandet!
Ikke en eneste fattede Mistanke om, at det var ham, hvis Navn var bleven raabt, heldigvis. Han aandede op igen. Luerne tog forfærdelig hurtig til i Magt, de slog op, saa at man kunde mærke Lufttrykket og Heden langt hen. Zacharias flyttede sig frem og tilbage for Ilden. Da ingen svarede, stod han stille og syntes at belave sig paa at sige noget.
Men han aandede endnu; svagt og med en underlig pibende Lyd trak han Vejret. Det hørtes som Klynket fra en sølle, lille dødsramt Fugl, som Livet ikke vilde slippe ... Og saa denne gabende, blodrøde Flænge!
Hun svarede paa sin stille Maade som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse far Ordene kom. De havde tiet lidt. -Hm, ganske net Menneske hva'? -Ja saadan at se til.... -Hva' sagde Agnes Linde?.... -Ogsaa, at han var ganske net. -Hm skrap Mund, det Pigebarn har. -Og Fa'en véd, hva' for en L'hombre han spiller.... Lidt efter sov Bai. Naar Bai sov, aandede han stærkt gennem Næsen.
Dagens Ord
Andre Ser