United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilfældigvis kjender jeg damen litt. Naaja, det var ikke saa alvorlig med mig heller, at jeg gad nedlate mig til at banke hende op. Men jeg hadde jo altid været saapas glad i hende, at jeg syntes, det var ækkelt. Jeg fik litt kvalme av det, da jeg opdaget hende. Men jeg har arbeidet det væk, forstaar du .
Endda hun kunde forstaa de mennesker, som ikke gad ha det mas med at ville. Kue en drift og kalde den slet og kjæle for en anden og døpe den god. Si fra sig alle de smaa billige glæder spare alle evner sammen i venten paa en stor glæde. Som kanske kanske aldrig kom.
Hun vikarierte paa skolen, hvor jeg var lærer. Hun var ikke spor av pen, men rasende koket mot alle mandfolk; men jeg hadde aldrig før været ute for en dame, som gad kokettere med mig. Det kan De nok skjønne, naar De tænker paa den figur, jeg gjorde i førstningen, jeg var hernede. Og saa lo hun altid det likefrem sprutet ut av hende, bare hun rørte sig.
Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her på gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!
Han tok om hende kysset hele hendes ansigt, badet det med kys. Hun stod viljeløs. Men hun hvisket allikevel om en stund: «Ikke gjør det, Gunnar er du snil .» Han slap hende tøvende: «Hvorfor maa jeg ikke gjøre det?» «Fordi det er dig. Hadde det været en anden som var mig likegyldig vet jeg ikke, om jeg gad gjøre motstand .» Gunnar tok hendes haand, og de gik frem og tilbake i maaneskinnet.
CATILINA. Det ligner dem! Se her et billed på de manges nød. Så lønner man den tapre gamle skare. Ej findes taksomhed i Roma længer! Der var en tid, da jeg i billig harm gad straffe dem med sværd og røde flammer; men bløde ord har lydt til mig for nylig; mit sind er barnemildt; jeg vil ej straffe; at lindre sorgen er jo og en gerning. Der, gamle kriger; klar med det din gæld.
Ti; Jeg frelser dig! CATILINA. Nej, nej! Jeg siger, I forstår ej selv, hvad I forlanger af mig. Skulde jeg forræderisk en borgerkrig begynde, med Romer-blod besmitte mine hænder? Jeg gør det aldrig! Lad kun hele staden fordømme mig LENTULUS. Du vil ej, Catilina? CATILINA. Jeg vil ej. CETHEGUS. Sig mig, har du intet her at hævne, ingen, som du vel gad ramme?
Det er den frihedssjæl De pralte med, den, som gad vove, når kun målet var der! SVANHILD. De svaret véd: På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. Så nok om den ting; lad så verden få Dem. Nu vil jeg sige Dem et alvorsord til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
«Ud, ud med dere!» brølte Hinken. «Du skal se han vil kaste os paa dør,» sagde Dick uendelig forbauset. «Ja kanske det. Han ser ud som han kunde finde paa lidt af hvert. Gad vide om et glas vand vil berolige ham.» «Og nu vi havde det saa morsomt og hyggeligt.» Dick rystet misbilliggende paa hovedet. «Ud, siger jeg.» Hinken var ikke længere sig selv mægtig.
Da jeg ikke finder den hurtigt nok, springer jeg op, leder under Angstens Sved, finder den endelig på Bunden af Brystlommen, sammen med andre Papirer, rene og beskrevne, uden Værdi. Jeg tæller disse seks Billetter mange Gange, forfra og bagfra; jeg havde ikke meget Brug for dem, det kunde være et Lune af mig, et Påfund, at jeg ikke gad barbere mer.
Dagens Ord
Andre Ser