Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 16. oktober 2025
Han sat nede ved døren. „Ja, det er jo godt at indremissionskomiteen kan ta sig av slike prester, naar de ikke kan brukes i ældre menigheter,“ sa W. U. Mrs.
„Ta det med ro nu, Jack,“ sa Sir Ralph, som stod ved styrehjulet. „Det kan nok hænde det er en ø; men er det vor
GREGERS. Så er det kanske Dem, som driver forretningen? GINA. Ja, når ikke Ekdal har tid selv, så GREGERS. Han er sagtens så opta't af sin gamle far, han, kan jeg tænke. GINA. Ja, og så er det da ikke noget for en slig mand, som Ekdal, at gå her og ta' potrætter af kreti og preti. GREGERS. Det synes jeg også; men når han nu engang er slåt ind på den vejen, så
Lad mig sige ideale krav, visse fordringer, som en mand ikke kan sætte til side, uden at han tar skade på sin sjæl. Men tænk, vildanden, den stakkers vildanden! Du hører jo, jeg skåner den for din skyld. Der skal ikke krummes et hår på ; nå, som sagt, jeg skåner den. For der er jo også større opgaver, end som så, at ta' fat på.
Utover den øde landevei med de forblaaste popler gik de i sjøtaaken, Jenny tung og træt. «Ta min arm da vel,» sa Gunnar en passant, og hun tok den. «Jeg synes nu, her er fælt trist, Jenny. Vet du var det ikke bedre, du reiste til Berlin, tror du?» Jenny rystet paa hodet. «Du har jo museerne der og en masse andet og. Nogen at være sammen med . Paa National bryr du dig jo ikke om at gaa allikevel.
De som gik til bønnemøterne fik høre mange haansord; men det bare styrket dem og hjalp dem til at ta standpunkt helt paa Herrens side. Ved nyaarstid hadde menigheten bestemt et tre dages møte, som skulde ledes av samfundets evangelist en ældre erfaren prest som reiste omkring og hadde møter. Han het pastor Martinus Pederson.
«Ja,» sa fru Gram. «Og nu tror jeg næsten, jeg maa ta mot Deres elskværdige tilbud for en stund vil De være saa snil da at hjælpe mig litt, frøken Winge? Det er blit saa sent saa » De sat ved aftensbordet, da det ringte. Det var fru Grams niece, Aagot Sand. Fru Gram forestilte Jenny Winge. «Aa det er Dem som er malerinde, som Helge var saa meget sammen med i Rom.
EKDAL. De kan da vel forstå, at hun har et traug med vand til at plaske i. HJALMAR. Friskt vand hver anden dag. Men, snille Ekdal, nu blir her så isende koldt, du. EKDAL. Hm, lad os så lukke da. Er ikke værdt vi forstyrrer dem i natteroen heller. Ta' i, du Hedvig. EKDAL. En anden gang kan De få se hende rigtig. GREGERS. Men hvorledes fik De fanget den, løjtnant Ekdal?
For det andet kunde du faa mig til at ta mot dig som en redningsplanke, saa var jeg ikke værd, at du skulde umake dig med at række mig en lillefinger.» «Det er ikke venskap, Jenny.» Han nølet et øieblik. «Det er det, at jeg er blit glad i dig. Det er ikke for at hjælpe dig ja, jeg vil nok ogsaa gjerne hjælpe dig.
Fortællingen er i det hele tat meget interessant. Den blev læst med stor interesse av mange endog med begeistring i Folkebladet. Den „slog igjennem.“ Og det vil ikke si saa ganske litet, naar man erindrer, hvor haardt det er for os norsk-amerikanere at vurdere noget som skrives av nogen av vore egne. Ta og læs denne fortælling. Den rører ved mangt og meget som vi møter med i menighetsarbeidet.
Dagens Ord
Andre Ser