Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 8. oktober 2025
Men jeg kan da ikke gå og være så græsselig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. Jeg skønner nok, hvad det er. Kanske jeg ikke er fars rigtige barn. Hvorledes skulde det gå til? HEDVIG. Mor kan jo ha' fundet mig. Og nu har kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om. GREGERS. Nå, men om så var HEDVIG. Ja jeg synes, han kunde holde lige meget af mig for det. Ja næsten mere.
Men så kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere. Hvorledes blev man i hin tid, jeg mener i årene fra 1850 til omkring 1860, en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk kritiker i Kristiania?
GREGERS. Om De nu for ham offervillig gav hen det bedste, De ejer og véd i verden? HEDVIG. Tror De, det vilde hjælpe? GREGERS. Prøv det, Hedvig. Ja, jeg vil prøve det. GREGERS. Og har De den rigtige sindsstyrke, tror De? HEDVIG. Jeg vil bé bedstefar skyde vildanden for mig. GREGERS. Ja, gør så. Men ikke et ord til Deres mor om noget sligt! HEDVIG. Hvorfor ikke det? GREGERS. Hun forstår os ikke.
Sir Ralph fortsatte: „Og selv om de som har „nøklerne“, har overlatt sin hemmelighet til disse fyrene før vi naar de forskjellige stoppesteder, saa blir de nødt til ogsaa at gi os dem, naar de hører at vi har baade det rigtige stikord og ringen.“ Dale mente ogsaa, at dersom de bare kunde naa de andre igjen paa den sidste flyvning, saa vilde alt klare sig.
Det kommer der af at være alt for forsigtige igen.“ „De vilde dog ikke have kunnet advare ham, selv om De straks havde gættet det rigtige,“ sagde Andrey. „Rimeligvis er Ordren om Husundersøgelsen kommen telegrafisk, og da der ingen Ulykke er sket, behøver vi ikke at ængste os synderligt over den Sag.“ „Det er sandt nok, men jeg frygter for, at den ikke er endt dermed.
Det var hun for kry til at vise. Men naar moren fik samvittighetsnag overfor barnet og nervøst og pludselig overfaldt hende med ømhet og omsorg, tidde hun kold og avvisende. Og hun tidde, da moren sa, hun skulde kalde Berner far og ivrig forklarte, hvor glad han var i Jenny. Om nætterne forsøkte hun at snakke til sin egen, rigtige far som før lidenskabelig forsøkte hun at holde ham ilive.
Han saa dette kære Ansigt smile i Lykke og overstrømmende Ømhed og han saa det atter som ved det sidste Møde fortrukket af Sorg og Smerte. Andrey gik mekanisk videre den rigtige Vej; men hans Tanker var ikke mere ved hans Gerning, og han havde uvilkaarlig sagtnet sine Skridt.
Han spør, om vi har kaniner, du Hjalmar! Hm! Men nu kommer det rigtige, ser De! Nu kommer det! Flyt dig, Hedvig. Stil Dem her; så ja; og se så der ned, Ser De ikke der en kurv med strå i? GREGERS. To. Og jeg ser, der ligger en fugl i kurven. EKDAL. Hm «en fugl» GREGERS. Er det ikke en and? Jo, begribeligvis er det en and. HJALMAR. Men hvad slags and, tror du? HEDVIG. Det er ikke nogen simpel and
Dagens Ord
Andre Ser