United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aeroplanet styrte nu ret imot fabrikken. Pludselig fik Tony øie paa en liten klar, rød flamme i nærheten av lyskasteren, men længer nede. „Hvad er det?“ spurte han hviskende. „Et baal,“ svarte Sir Ralph. „Longley nævnte at arbeiderne i fabrikken vilde tænde et baal midt paa landingspladsen. Dette vil være en god hjælp for Dale, saa hjulene paa understellet kommer paa jorden uten at støte.
Men det skal jeg ikke have mer af, har jeg tænkt! Sh! Hold Tryterne Deres sammen. Unger, og tørk Næserne Deres også, hvis ikke, så skal jeg komme og gøre det. Jeg har aldrig set på Magen til Mennesker! Her kommer de ind fra Gaden, uden en Øre til Lusesalve engang, og begynder at holde Spræt midt på Katters Tide og gøre Leven med Husens Folk.
Der legte nogle Børn nede på Brostenene, fattigt klædte Børn midt i den fattige Gade; de kasted en Tomflaske imellem sig og skråled højt. Et Flyttelæs rulled langsomt forbi dem; det måtte være en fordreven Familje, som skifted Bopæl udenfor Flyttetiden. Dette tænkte jeg mig øjeblikkelig.
Jeg tog Vejen hjem. Nu hændte der noget forunderligt. Udenfor min Port, lænet op til Gaslygten og midt i Lyset fra denne, står et Menneske, som jeg skimter allerede på lang Afstand, det er den sortklædte Dame igen. Den samme sortklædte Dame fra de tidligere Aftener. Det var ikke til at tage fejl af, hun havde mødt op på selvsamme Sted for fjerde Gang. Hun står aldeles urørlig.
Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen; men opdaget saa at «Styggen II» alt var kommet midt ud paa Vaagen med kurs for moloen. Han satte i en fleskeed: «Hvad skal dette betyde? Vil du se at sætte mig iland igjen, og det lidt fort.» Den vesle fyren stod og trippet af bare ivrighed; men Ratje, stor og svær, stod ganske rolig ved rattet og rørte sig ikke, styret bare samme kurs.
Der arbeidet sig op noget i Jonas, noget midt mellem et ustyrlig sinne og en trang til at retfærdiggjøre sig og pludselig eksploderte han. Han formelig brølte det ud: «Idiot! Det var jo netop derfor jeg gjorde det.» «For at blive liggende i Nordsjøen? Jonas, hvad siger du?» «Det siger jeg ikke. Jeg siger det var for Dinas skyld jeg jumpet overbord.
Havde han ikke i sidste kulopgjøret noteret de to ton kul, som han og Ratje var blevet enige om skulde gaa af som «svind.» Intet under, at da Ratje stod oppe hos Hahn & Hinken paa kontoret og fik den salve midt i synet, saa havde han paa et hængende haar forsnakket sig og røbet visse transaktioner som firmaet helst ikke skulde have sin næse i.
Den fyldte hele havnen med wincherammel og al herlig støi, saa man selv i denne døsige dag fik et indtryk af liv og rørelse paa Vaagen. Over paa den anden side ved Fæstningskaien laa en enkelt rutebaat og forsøgte at se smart ud. Det var jo midt i turistsæsonen. De elektriske færger vimset frem og tilbage som sædvanlig og ret udfor moloen laa en liden slæbebaad plat stille og drev.
Jeg har snakket med ham og han har kysset mig, og jeg slog ikke til ham jeg hørte paa alt han sa, og jeg slog ikke til ham midt i ansigtet. Jeg er ikke glad i ham det vet jeg nu, og endda har han denne magten over mig. Vet du, at jeg er ræd jeg tør ikke bli, for jeg vet ikke, hvad han kunde faa mig til. Naar jeg tænker paa ham nu, saa hader jeg ham men jeg blir liksom forstenet, naar han snakker.
Dagens Ord
Andre Ser