United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og for at døive tvilen hadde hun holdt fast ved, at hun var noget andet, helt forskjellig fra sine omgivelser. Og selv støtt dem fra sig. Nu, hun hadde vundet et stykke paa vei, bevist sig selv, hun dudde til noget, var hun jo blit meget mere omgjængelig og menneskevenlig. Hun kunde gjerne indrømme, hun hadde aldrig forsøkt at komme andre imøte, hverken som barn eller voksen.
Jo, peg på målet, og jeg sætter over! Men da må målet være springet værd. Et Kalifornien bag ørkensandet, hvis ikke, blir man, hvor man er, i landet. Nå, jeg forstår Dem; det er tidens fejl. Ja netop tidens! Hvorfor sætte sejl, når ingen luftning stryger over fjorden?
« Det er det da, ser du,» sa han pludselig. «Der var jo engang noget med far og en dame. Jeg var tolv aar da. Jeg vet jo ikke, hvor meget der var i det. Men mor . Aaja, det var en fæl tid. Det var bare for vor skyld, de blev sammen det har far selv sagt engang. Vorherre skal vite, jeg takker ham ikke for det.
Og i en pludselig fortvilet anger over at hun hadde sagt ham det, at hun hadde gjort ham vondt, drog hun ham ind til sig: «Kjære dig du maa ikke være saa ulykkelig, hører du? Jeg er det ikke, ser du jo. Tvertimot sommetider saa er jeg glad. Naar jeg rigtig forsøker at tænke mig, hvad det betyder, at jeg skal ha et barn mit eget lille søte deilige barn, saa kan jeg sletikke forstaa det.
En og anden av damerne sendte et interessert og deltagende blik efter hende, naar hun gik veien langs badestranden i sin sorte og hvite sommerkjole. Badegjesterne i byen hadde naturligvis faat vite, at det var en ung norsk pike, som hadde faat et barn og sørget saa forfærdelig over dets død. Og nogen var der jo, som fandt det mere rørende end skandaløst.
«Oskar, er det kameraten din det,» spurte Jenny. «Ja dem bor i samre gaarden som vi dem.» Saa blev der litt pause. Jenny snakket igjen: «Er det ikke leit synes du, at vi ikke faar sne? Dere har jo den bakken nedmed Piperviken, som dere kan ake? Har du kjælke?» «Neimen jeg har sneskøiter ogsaa ski og » «Ja da vilde det nok være bra, der kom sne.» De var kommet op i Stortingsgaten.
FURIA. Sværdet klinger; Catilina svæver alt på gravens rand; snart han som en lydløs skygge haster mod de dødes land. Ah, hvo er du uheldsvangre røst, der høres hist, uglen lig, når hult den varsler ifra træets kvist! Er du stegen fra de klamme skyggelande frem for at føre Catilina til dit skumle hjem? FURIA. Hjemmet er jo vandrings-målet, og hans veje gik gennem livets dynd og sumpe
Alle ere jo tilstede saa lyslevende og sande, at jeg ikke kan forblande Sandheds Syn med Sandheds Skin.
»Jo, nu vil jeg have Dem med.« »Men jeg går ikke med på den Måde.« »De skal naturligvis til en anden,« sagde hun. »Nej,« svared jeg. Men jeg havde Følelsen af, at jeg stod i en ynkelig Stilling overfor denne aparte Tøs, og jeg beslutted mig til at redde Skinnet. »Hvad hedder De?« spurgte jeg. »Marie? Nå! Hør nu her, Marie!« Og jeg gav mig til at forklare min Opførsel.
»Det er da også forbandet, så vredent dette er skrevet!« sagde jeg fortvivlet. »Her står Gud hjælpe mig simpelthen fem Sekstendele Ost. He-he, har man hørt Magen! Ja, her kan De se selv!« »Ja,« svared Madamen, »de plejer at skrive så. Det er Nøgleosten. Jo, det er korrekt! Fem Sekstendele er altså fem Lod«
Dagens Ord
Andre Ser