Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 19. juni 2025
Disse Menneskers Tilværelse var saa nøje knyttet sammen, at den personlige Ejendomsret omtrent helt udelukkedes, og det Faktum, at Uret nu befandt sig i dets retmæssige Besidders Eje, var et talende Bevis for, at den lille Kreds af sammensvorne, som befandt sig her, for Tiden var nogenlunde økonomisk betrygget. „Nej, hvor det er blevet sent!“ udbrød Helene. „Den er over tolv.
Der, hvor jeg stod, havde jeg Udsigt til en Klædesnor og en åben Mark; langt ude lå Gruen tilbage af en nedbrændt Smedje, hvor nogle Arbejdere var i Færd med at rydde op. Jeg lagde mig med Albuerne ned i Vinduet og stirred ud i Luften. Det blev ganske vist en lys Dag, Høsten var kommet, den fine, svale Årstid, hvori alting skifter Farve og forgår.
»Noget at gøre?« svarer jeg og er meget forundret, »jeg er jo Bogholder hos Grossererfirmaet Christie, jo.« »Ja så!« siger han og rykker lidt tilbage. »Gud bevare Dem, hvor vel jeg under Dem det! Bare man nu ikke tigger af Dem de Penge, De tjener. Godmorgen.« Om lidt vender han sig om og kommer tilbage; han peger med Stokken på min Pakke og siger: »Jeg vil anbefale Dem min Skrædder til de Klæder.
At idag jeg hende møder paa det Sted, hvor altid Saaret, som om ganske nylig skaaret, i os Alle friskest bløder, enten er et af de hvasse sorte Træf, der altid passe med sin Spids i gammelt Saar, saa det altid aabent staaer, eller har til Hensigt, Penge paa min Fattigdom at trænge, derfor ud at spionere hvor nu Jeg og Anna ere.
„De fyrene paa monoplanet kunde likesaa godt bruke korkepistoler, saa haabløst er det for dem at faa stanset det angrepet med de vaaben de har,“ erklærte Sir Ralph. „Men hvor er nu vor skytter? Skulde det ikke nu være hans tur til at optræde, Dale? Jeg vil spørre ham i talerøret.“ De var nu bare 100 fot oppe, og fløi like over krigsscenen, idet Sir Ralph forlot vinduet og grep talerøret.
GULDSTAD. Ej længer, frue, end det kan sig skikke; jeg klarer sagen til gensidigt held. Blot et minut på tomandshånd FRU HALM. Nu vel! Han flytter virkelig! STYVER. Skal jeg holde fruen! STRÅMAND. Med selskab, mener jeg. FRU STRÅMAND. Hvor er du, Stråmand? Find på et par ord, som kan fængsle dem, en ting, som er lidt morsom! Har fruen læst departementets bønskrift? STRÅMAND. Nu? FALK. Nu?
Annie vilde nok forstaa at opmuntre ham; han følte med et lille Stænk af Skinsyge, hvor lykkelig han selv vilde have været i Vennens Sted.
Og hvor mon saa fyrig Plan i et Manddomshjerte tændes som det Flammehvælv, der spændes ud i denne Tulipan? Og hvor sukkede en Bøn, saa uskyldig og saa skjøn som Kjærminden der, den slanke, der saa ydmyg, bly sig klynger bly som tause Taares Tanke til en Moserosenknop?
DAGNY. Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke på dig; nu har du vist mig om i gården; jeg ved ikke den ting det skorter dig på, og alt det du ejer er skønt og ypperligt; hvor kan du så klage? HJØRDIS. Hm, sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne, enten de så er af jern eller guld. DAGNY. I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.
De hadde fløiet gjennem et tæt belte av uldne skyer, og i den første halvtime saa de ingenting hverken over eller under sig. Sir Ralph og gutterne stod hos Dale ved styrehjulet og saa paa kartet, hvor en rød strek viste den linje de skulde følge. „Vi kan ikke se jorden nu, men jeg skal snart dale nedenfor skyerne for at være sikker paa at vi har absolut rigtig kurs.
Dagens Ord
Andre Ser