Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 22. juli 2025
Jeg glemmer at smile, jeg tager ikke engang straks til Hatten, jeg blir så forundret over at se hende komme denne Vej. »Har De ventet længe?« siger hun, og hun puster lidt hurtigt efter Gangen. »Nej, aldeles ikke, jeg kom for en liden Stund siden,« svared jeg. »Og desuden, hvad havde det gjort, om jeg havde ventet længe? Jeg tænkte forresten, at De skulde komme fra en anden Kant?«
„Ja, det kan jeg nok,“ svarte han svakt, men tydelig. „Jeg skulde just ta min vanlige runde kl. 1, da jeg pludselig faar høre en underlig støi. Jeg lytter, og synes den kommer fra et sted i nærheten av Deres kontor. Saa gaar jeg rolig fremover, og som jeg kommer ind i gangen, ser jeg det lyser under kontordøren. Jeg kryper videre, og gjør saa et hop ind.
Larmen hidkaldte selvfølgelig straks Vagten, og det var kun lige netop, at Kunitzin naaede at springe op i sin Seng; men han naaede derimod ikke først at faa Brædtet, der dækkede for Aabningen ned til Gangen, lagt ordentlig til Rette. En af Soldaterne snublede over Kanten af det, og et Øjeblik efter var den hemmelige Gang opdaget.
Da de stod oppe i gangen foran sine værelser om natten, tok han hendes hænder: «Jenny vilde du ikke hellere, jeg skulde sove hos dig inat end ligge alene? Vilde du ikke synes allikevel, det var godt at sovne ind i armen til en, som holdt av dig over alt i verden vaakne slik imorgen?» Hun saa op smilte besynderlig i det gule skjær av voksstabelen: «Kanske inat. Men jeg tror ikke imorgen.»
Hun orket ikke at staa længe av gangen, men det ægget hende bare til at arbeide mere. To mindre billeder gjorde hun færdig oppe fra gjærdet, og hun var fornøiet med dem selv.
Jeg er saa grænsesløst glad i dig jeg, ser du » Han bøiet sig forover i graat. Og hun drog ham ind til sig: «Helge. Gutten min kjære kjære gutten min » Han løftet hodet og skjøv hende lempelig fra sig: «Jenny den gangen i Rom jeg kunde tat dig. Du vilde blit min helt ut. Du var villig nok der var ikke tvil i din sjæl om at det var lykken, at vi to levet sammen.
„Det skal jeg gjøre,“ sa Jenkins, som nu øiensynlig var kommet sig betydelig. „Denne fyren og jeg hadde en ordentlig batalje. Jeg gjorde mit bedste for at faa bugt med ham; men det var et stridt arbeide. Vi var kommet ut gjennem døren, og der laa vi og basket om hverandre ute i gangen. Pludselig faar han en haand fri, og gir mig et slag i hodet med det redskapet han hadde brukket op pulten med.
Jeg sad og fabled med disse Fornemmelser en lang Stund, måske en hel Time. En liden, gammel Mand kom og optog den anden Ende af min Bænk; idet han satte sig, pusted han tungt ud efter Gangen og sagde: »Ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, san!«
„Alt er ødelagt!“ sagde hun endelig og saa op paa ham. „Politiet har opdaget Gangen!“ „Opdaget Gangen?“ gentog Andrey som forstenet. „Ja, forrige Nat; men lad os sætte os her paa Bænken, saa skal jeg fortælle dig alt.“ Den unge Kone fortalte nu hurtigt, hvorledes det hele var gaaet til.
«Tak skal du ha. Og vi gaar vel ut og spiser sammen iaften?» Der blev banket paa døren igjen. «Det er din far,» hvisket Jenny. «Hysch vær stille ikke luk op.» Om en stund gik et menneske tilbake over gangen. Helge fortrak ansigtet litt. «Men kjære gutten min hvad er det?» «Aa jeg vet ikke . Bare vi ikke træffer ham Jenny vi vil ikke bli forstyrret nu, vel? Ikke møte nogen?»
Dagens Ord
Andre Ser