United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
LENTULUS. Han viste fra sig alle vore tilbud; om vore anslag vil han intet høre. STATILIUS. Er dette sandhed? COEPARIUS. Hvorfor vil han ikke? LENTULUS. Han vil ej, kort og godt. Han svigter os; forlader vennerne, forlader staden. STATILIUS. Forlader, siger du? CETHEGUS. Han drager bort i denne nat. Nu, dadles kan han ej; hans grund var gyldig LENTULUS. Fejghed var hans grund!
At hans far trodde det, lad det gå; for gamle løjtnanten har jo været et fæ alle sine dage. GREGERS. Han har alle sine dage været en mand med barnesind; det er det, De ikke skønner. RELLING. Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar var ble't student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne også.
Alle Britter, Torys mest, som til Frankrig vare dragne, maatte, forteste som bedst, Spurve liig fra Ørnens Rede ved dens egen Hjemkomst jagne, sig ad alle Kanter sprede: De i Norden skyndsomst over, hvor der kortest var, til Dover, over Rhinen De i Vest, De i Syd og De i Øst sprængtes Havet viden om hist og her paa Kryds og tvers; og Mylord, som i Hière's sig opholdt, da Rygtet kom, at Uhyret nu var løst, var ei seen at gaae ombord.
Det var saa rart at sitte sammen med ham igjen og snakke om mennesker og ting, som hun var kommet saa langt bort fra. Det var som det skulde været i et land langt borte paa den anden side av alle verdenshave, at hun hadde kjendt ham og Cesca levet med dem og arbeidet med dem og været glad sammen med dem. Det aapne, solbrændte ansigtet hans og den skjæve næsen.
DEN FEDE HERRE. Det skulde De ha' gjort; det er så godt for fordøjelsen således at sidde og se på billeder. DEN TYNDHÅREDE. Og så gir det jo altid en skærv til underholdningen, ser De. EN NÆRSYNT HERRE. Og alle bidrag modtages med taknemmelighed. FRU SØRBY. Kammerherrerne mener, at bedes man til middag, så skal man også arbejde for føden, herr Ekdal.
Hvorfor havde de sidste Måneder faret så mærkelig hårdt frem med mig? Jeg kendte slet ikke mit lyse Sind igen, og jeg havde de underligste Plager på alle Kanter.
Bare en konstabel vasset afsted med langsomme reglementsskridt midt i gaden. Alle andre havde som sagt hastværk, undtagen Ratje. Han blev gjentagne gange staaende i dybe tanker. Engang var det enda saa paafaldende, at en kjuagut stoppet op og spurgte om han var ansat som «Christiesstøtte», hvis ikke fik han flytte sig fra fortoget før han groede fast. Ratje smilte og tog sig sammen.
Det er akkurat som var det ikke sandt, alt det som ligger mellem vi skiltes her i Rom . Og saa er du kanske en andens nu .» Jenny svarte ikke. «Er du forlovet,» spurte han sagte. «Nei.» «Jenny » Helge bøiet hodet, saa hun ikke kunde se hans ansigt. «Vet du alle disse aarene jeg har tænkt drømt om at faa dig tilbake.
Aanei Jenny jeg vilde ikke undværet det, jeg føler for dig ikke for mit liv! Og du skal ikke graate for dig selv. Du vil bli lykkelig jeg vet det. En dag av alle de mænd, som vil komme til at elske dig en vil ligge foran dig som jeg nu og si, det er livet at ligge slik for dine føtter, og du vil selv synes, det er livet.
Det var søndag uti juni, og Jenny hadde gaat tur med Helge om formiddagen og spist middag hos Grams og drukket kaffe, og de hadde sittet alle fire i dagligstuen og slitt sig gjennem eftermiddagen, til Helge fik Jenny med ind paa sit værelse under paaskud av, at hun skulde læse igjennem noget, han hadde skrevet. «Uf,» sa Jenny ut i luften. Helge spurte ikke, hvad hun sa uf for.
Dagens Ord
Andre Ser