United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja beundrende kanskee vilde i sin Gjennemfaren han sin Dæmonvinge synke, hilsende Orloggerskaren, lade højt i Skyen blinke med en Lynilds Glimt sin Lee. Lodsen var og blev mærkværdig: under al vor Opseilads tømte taus han sine Glas, og for hver berømt Fregat var han færdig flux at lette paa sin Hat.
Derpaa spyttet han: «Aa fy for al landsens ulykke. Det er jo sjøvand!» «Ja naturligvis er det sjøvand. Kjære hvorfor spurgte De mig ikke først, saa skulde jeg have sagt Dem det straks. Kanske De troede det var brændevin, De? Nei desværre, saa heldig er vi ikke herombord, at vi kan have hele tanken fuld af slige sager at traktere vore gjæster med, selvom de er saa høitæret som Dem min herre.»
Hvad den Høkerregning angår, disse lumpne fem Sekstendele Fattigmandsost, kan jeg gærne kalde det, he-he, en Ost med Nellik og Pebber i, på min Ære en Ost, som man rent ud sagt kunde få Barn af, hvad denne latterlige Ost angår, da kunde det have hændt den bedste at blive fordummet over den; selve Lugten af den Ost kunde gøre det af med en Mand . . . . Og jeg gjorde det værste Nar af al Nøgleost . . . . Nej, sæt mig på noget spiseligt! sagde jeg, sæt mig, om du vil, på fem Sekstendele godt Mejerismør!
Men jamen var det paa nippet, at Dick, det bagbæst, havde ødelagt det hele. Han havde ikke kunnet modstaa fristelsen. Da han havde grædt ud, havde han i al stilhed fyldt en pøs med wisky og stillet den tilside til senere brug. I sidste øieblik opdaget imidlertid Ratje det, og endnu medens tolderen stod ved siden af ham, slog han med aandsnærværelse hele pøsens indhold overbord.
Tingens rette Navn jeg kjender ikke meer som før desværre, da jeg troede Vorherre ene var al Glædes Sender.
Hver kveld hadde hun længtet litt mere efter den næste soldag med ham utenfor murene og litt efter litt vendte hendes længsel sig mere efter ham og efter hans unge, varme kjærlighet. Hun hadde tat mot hans kys, fordi det glædet hende og dag for dag var deres kys blit flere tilsidst var al tale tystnet mellem dem, og det blev bare kys.
Andrey raadede hende til at vælge Genf, hvor hun var sikker paa at finde, hvad hun ønskede, og gav hende et Par anbefalende Ord med til Helene. Toget kørte Klokken fire. David gav de rejsende alle mulige Oplysninger og var dem paa enhver Maade behjælpelig; men hans moderlige Omhu var forsvunden. De var nu ikke længer under hans Omsorg, og al hans Opmærksomhed drejede sig om Andrey.
Kanske den kloke ryttergeneral endnu ikke var helt overbevist om, at det forholdt sig rigtig med den naive bondegutten, som vilde være speider. Bill overveiet, om han skulde snike sig ut av leiren i al hemmelighet, men dette var lettere tænkt end gjort. Forrest holdt streng orden og disciplin blandt sine tropper, og leiren var omhyggelig bevogtet.
Jeg tager Brevene op fra Lommen, for med ét Slag at sætte Hans Pauli i Humør, når jeg kom ind. Han vilde vist ikke nægte mig denne Håndsrækning, når jeg forklared ham Omstændighederne, aldeles ikke. Hans Pauli havde så stort Hjærte, det havde jeg al tid sagt om ham . . . . På Døren fandt jeg hans Kort: »H. P. Pettersen, stud. theol. rejst hjem«.
Jeg så forbauset på ham; han sad meget alvorlig og havde en tænksom Mine. Ikke før havde jeg udtalt dette dumme Navn, som faldt mig ind, før Manden fandt sig tilrette med det og lod til at have hørt det før. Imidlertid lagde han sin Pakke fra sig på Bænken, og jeg følte al min Nysgærrighed dirre mig gennem Nerverne. Jeg lagde Mærke til, at der var et Par fede Pletter på Avisen.
Dagens Ord
Andre Ser