Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 9. oktober 2025


Og de naaede Skafottet i Procession; de gamle gigtsvage Bisper holdt sig ikke meget ranke, mellem Adelsmændene var der dem, der traadte i Jorden som udfordrende Væddere; en og anden Borgermand virrede med Hovedet som et Faar, der vil smøge Tøjret af sig; men de fleste gik villigt i Flokken. Der var ved tredive-fyrre Par.

Men i Mørket laa han længe og kastede og vendte sig og virrede med Hovedet, men ogsaa hans Hænder var særligt urolige som en Mand, der er plaget af besværlige Fluer ... ... Han var heller ikke i noget lyst Humør, da han stod op, og Skilningen kunde han ikke faa lige, mens han blev ved at sidde og herse med Kammen og Børsterne foran sit Spejl.

-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast. Og staaende foran Sengen, i en Strøm, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet, og hvordan hun havde solgt og atter solgt.... -Men nu er der ingen Udvej længer.... Frøken von Salzen laa med lukkede Øjne. Hun virrede med Hovedet paa Puden. -Men #De# tilbød mig en Gang Der blev en Stilhed. Den gamle laa som før, som om hun intet havde hørt.

William sad ganske stille. Stella bøjede sig ned for at hviske, han virrede med Hovedet, blev blot ved at stirre paa Scenen. Hele Komedien spejlede sig i hans Træk. Moderen kunde ikke faa sine Øjne fra ham. Hun havde første Gang været i Theatret med sin Moder hun var femten Aar. Hvor hun huskede det. Det var "Romeo og Julie", de saá.

Faderens Blik faldt paa de ankomne Breve, der laa paa Konsollen og med en pludselig Bevægelse skød han dem hurtigt endnu længere ind paa Konsollen. Excellencen havde set det. -Er der Post? sagde han og virrede, et Nu, med sit Hoved. Hans Excellence læste aldrig Posten, før han kom hjem. -Bliv inde, sagde han og slog Døren i for Sønnen. Georg fulgte ham, med Vogntæppet over sin Arm.

Holst stod høj og velbygget og dukkede sig under Loftsbjælken, skarpt iagttaget af Gamlingen, der stadig smaarømmede sig og virrede med sit furede Hoved, som om han alligevel ikke begreb, hvad den unge Mand vilde paa Stranden efter, naar han ikke var pligtig til det og oven i Købet havde en god Sengs Klæder hjemme hos Præstens at ligge i.

Stormen rev hendes Ord bort, ingen hørte hende, hun holdt paa det klaprende Vindu Hornsignalerne lød ængstelig kaldende som korte Nødraab, ilsomt fra alle Sider. "Kommer de?" raabte hun igen og stærkere, bøjet langt ud af Vinduet. Ingen svarede. En Adjutant red forbi i Galop hun raabte igen, han svarede og virrede med Hovedet, Stormen udviskede hans Ord. Nina sad ved Vuggen.

Han hørte den som raabt gennem en stærk Larm, han virrede med Hovedet, saá frem ud i et stort Mørke, syntes, han maatte rive de første Ord frem fra sin Gane, saa tør, sammensnærpet var den. Men lige med ét saá han nederst i Salen "Professoren" gaa frem af Rummets Mørke han stirrede et Nu paa hans Ansigt, knugede Armen mod sit Bryst, og med en forfærdelig Kraftanstrengelse hævede han Stemmen.

"Ja, det er blevet slemt Vejr," der var det samme brudte, udslukte i Lyden, han tav lidt: "Det fryser ogsaa." De sad igen stille. Sofies Taarer faldt én for én ned paa Servietten, hun sømmede. Lige paa én Gang virrede Nina med Hovedet og tog Lommetørklædet frem for at pudse Næsen. William havde rejst sig og gik frem og tilbage paa Gulvet. Tilsidst drejede han rundt og gik hen imod Døren.

Den døvstumme hoppede adræt ned fra Skammelen og hentede hurtig en hvid, blondebesat, heller ikke ganske ren, Natkappe fra Toiletbordet og rakte hende. Medens Fruen stod foran Spejlet og bandt Kappebaandene, vendte hun sig pludselig om og sagde: Saa du kan ikke lide Helmuths Kone? Pigen virrede med Hovedet og skar Ansigter.

Dagens Ord

forstærkes

Andre Ser