United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Smilet stod ham konstant om Læber og Øjne; og om Natten laa han og klukkede af sin undersøiske Latter, der nu var udartet til en kondenseret Fnisen, som ved sin Styrke kunde faa Fru Karen til at slaa en irriteret Klo i Natskjorten paa ham og hale løs, indtil han vaagnede og fôr gnaven over Ende. Hvad ligger Du dog der og ler af, Frantz! Det er en væmmelig Vane, Du har lagt Dig til.
Og endelig Læsestuens Stamgæster, der hver Dag til nøjagtig samme Tid kom ind, fik deres Bog udleveret og satte sig til at gøre Optegnelser. Nogle af dem var Videnskabsmænd og Studerende for andre var Læsestuen kun et lunt Opholdssted, der var blevet dem en Vane og hvor de søgte en Afbrydelse i Dagenes Træghed ... I Biblioteket følte Flyge sig i Ligevægt.
Han vilde blot have smilet derved, tryg og sikker og uden Angest, som man smiler, naar man ved sine Skatte og Klenodier forvarede bag en Bankmurs uantastelige Laase og Slaaer! Nede paa «det inddæmmede» var Arbejdet i fuld Gang. Baronen stod efter Vane med sin Stok plantet bag sig og hvilede med begge Hænder paa dens Haandtag.
Frøken von Hartenstein havde lang Vane til at "tie" om de illustre Personer. Hendes Højhed havde taget Tingen godmodigt. En ung Referendar fløj til og hjalp Hendes Højhed op. -Hjælp saa Hr. von Pöllnitz, sagde hun. Hr. David von Pöllnitz laa og sprællede uhjælpelig som en tyk Oldenborre, man har vendt om paa Ryggen. Lidt efter anrettedes Souperen.
"Det er sørgeligt, at den kære Janthe har den uregelmæssige Vane at drikke Te paa sit Værelse hun har slet ikke godt af det," etc., etc.; men Gud ske Lov, jeg var snart ude i Vestibulen, hvor hendes Pige stod og ventede paa mig. Man skulde ikke have anet, at det store Værelse, som hun beboede, var et af Familien Montgomeries, saa forandret saá det ud!
Han kendte hendes Stemme hun havde den Vane altid at snakke lidt højt i Gangene og hans Hjerte stod stille. Han tog et Lys og gik ud paa Gangen. -De her, sagde hun. -Ja i Aften. Stemmen slog Klik for ham. Hun saá lidt paa ham, inden hun gik ind ad Døren, han havde aabnet: -Hvordan det? sagde hun. -Min Kammerat er syg, sagde han og tændte Kandelabrene på Kaminen.
Der gik Aar hen efter Aar med anspændt, næsten rastløs Virksomhed. I Begyndelsen fulgte det af sig selv, at jeg neppe saae Andre end Fabrikkens Arbeidere og Funktionærer, derefter var det blevet mig til en Vane, som tiltalte mig. Med min Onkel kom jeg godt ud af det, uden at vi dog blev fortrolige. Han fandt Behag i min Arbeidsdygtighed.
Den slanke Fører med de indiskrete førte Middagstoget. Han sprang af og spurgte til Befindendet. -De skal se, sagde han, den klare Efteraarsluft.... -Maaske, sagde Katinka og rakte ham sin fugtige, matte Haand. Bai og Føreren gik hen ad Perronen. -Begge Lunger, sagde Bai. Han havde faaet en Vane med at tørre sig hen over Øjnene med to Fingre.... -Guds Vilje, sagde han og sukkede.
Jeg stod endnu op med min Hat i Haanden, da Fru Hertz efter et Par Minutters Forløb traadte ind. Hun havde forvaagede maaske forgrædte Øine, og hendes Smil syntes kun af Vane at være paa Læberne. Min Mand sover, kjære Ven, sagde hun, idet hun gav mig Haanden, det er slet ikke godt med ham. Er det blevet værre?
Han sad og førte uafladelig sine fem udspilede Fingre gennem sit lange Skæg, indtil han faldt i Søvn. Han vaagnede regelmæssigt ved Lyden, naar Tæppet raslede ned. Han satte sig da hen til Logebrystningen i Lyset, bøjet frem mod Prinsessen. Han havde, naar han sad foran i Logen, den Vane at bevæge Læberne, som om han stadig talte. Han sagde aldrig et Ord. Hendes Højhed saa' over i Hofdamelogen.