Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Jeg kjørte hjem paa Gammeltorv, og jeg gav Karlsen Pengene. Taarerne løb ham over Kinderne og faldt ned paa Anvisningerne, mens han talte dem. -Karlsen, sagde jeg, hvor har De lagt ham? -I Etatsraadindens Værelse.
I Døren vendte han sig halvt og sagde barsk for at skjule sin Bevægelse: -Aa Drengen er forrykt, raabte han og gik. Professorinden blev siddende ved Boghylden. Taarerne var begyndt at løbe hende ned ad Kinderne, og hun standsede dem ikke. Hun græd stille, uden at tænke paa, at Berg var en fremmed, der saa hendes Graad.
Tine fulgte ikke Ordene; hun horte kun Rosten, som hun kendte fra saa mange stille Aftener, og hun saa igen Fru Berg som hun sad der under Lampen, og hun horte hende le, som hun lo ad Tines strommende Taarer Tine, der tog Livet saa glad, graed over Boger som en Kalv Taarerne, der nu brod frem igen en paa en....
Her brød Taarerne virkelig frem af den ædle Dames Øjne, og hun skjulte Ansigtet i sine Hænder. Og Helmuth sad paa ny hjælpeløs. Lille Vilde, sagde han og strøg hende kluntet angergivent op og ned ad Ryggen jeg holder jo saa voldsomt meget a' dig; det er derfor. Jeg ved jo godt, at jeg ikke er saa fin som dig. Du er meget bedre vant.
Elev Jakobsen stod ret op og ned lige inden for Dagligstuedøren og græd, som var han pisket. Taarerne strømmede det store Mandfolk ned over Kinderne, og han vred i Vaande sine arbejdsrøde Hænder ...
Men Helmuth forstod intet af hendes Tale. Omtaaget og svaghjernet af Vin og Søvn og syge Tanker sad han oprejst i Sengen foran Moderen, uartikuleret klynkende og klagende, medens Taarerne trillede ned over hans slappe, bleggraa Kinder. Saa var det en Aften i Begyndelsen af November. Maanen skinnede klart, men skjultes hvert Øjeblik af store, flossede Skyer, der joges af Stormen hen over Himlen.
Til Tider tilbragte hun hele Dage i et af de forladte Taarne. Hun krøb op i Vinduet og sad paa Hug i den store Karm med Hovedet lænet til Væggen og Hænderne om sine Knæ. Saaledes sad hun i Timer. Og uden at hun vidste det, kunde Taarerne trille ned ad hendes Kinder, og hendes Læber hviskede sagte fortvivlede Ord.
De sad stille, tæt ind til hinanden. Den gamle Møller virrede med Hovedet mod Væggen og sukkede. -Ja Johan ja, sagde Konen, som om hun tyssede paa et Barn. Ja ja.... Og de sad igen stille ved Siden af hinanden. Moderen vidskede Taarerne bort med Bagen af sin Haand. Maria Carolina vendte sig sagte og aabnede Døren til Trappen. Hendes Højhed red forbi den tavse Mølle over Broen.
Da lagde han sig tilbage og brast i Graad, skjalv som et Straa i Vinden, han foldede Hænderne og knyede mod sin Skæbne, Taarerne løb ham salt ind i Mundvigene. Hen paa Formiddagen kom der et Menneske ind til Axel, en lille brun Mand, der kaldte sig Zacharias. Han var omrejsende Badskær og holdt tilfældigvis til paa denne Egn. Da Axel saa ham, fik han øjeblikkelig bedre Mod.
Aa hvor kunde vi dog ha' det godt her paa Havslunde, men saa gaar den gamle, væmmelige Fyr og ødelægger det hele for os! Taarerne strømmede hende ned over Kinderne. De ligefrem sprang hende ud af Øjnene, saa hastigt og pludseligt kom de: Hvad ... er ... en Fallitgaard? spurgte hun samtidig Ja, nu tuder jeg naturligvis igen! forsøgte hun saa at le Men hvad er en Fallitgaard?
Dagens Ord
Andre Ser