Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Det var rigtig, som der var kommet mere Ro over de kønne Fingre. Kniplepindene gled ud af Fru von Eichbaums Hænder, og hun faldt i Tanker. I Stuerne begyndte det at skumre. Fru von Eichbaum tænkte paa saa mange Ting, paa denne Vinter og paa de mange Vintre før, paa Aline og paa Kate og paa Karl ... Og pludselig tænkte hun paa en af Konfessionarius' Prædikener.
Jo William tænkte dog undertiden paa den store Kirke med de store Skygger og de berømmelige Grave. Han tænkte derpaa med en dyb Bitterhed, han ikke selv forstod, overvældet af den besynderlige Følelse af Skarn, som de føler, i hvis Slægt Sindssygen raser. Han syntes, han maatte slaa Øjnene ned for sin berømmelige Slægt nu, da dette var hændet.
Jeg sad og lurede. »Hvad er #den# af,« tænkte jeg. »Har han Konen med ombord, det var da slemt ... For det skulde da vel aldrig være ...« »Mary!« raabte han og rejste sig. »Mary! Don't you hear! Mary!« Han gik hen og aabnede Døren til Kammeret, ramlede derind over Dørtrinet og hviskede: »Mary! Miss! ... Ma-ri-e!« sagde han saa pludselig, da det ikke hjalp med Mary eller Miss. »Naada!« tænkte jeg.
Hun tænkte: hvis hun mødte Frøken Friis i Porten eller udenfor og hun løb, som om hun derved kunde undgaa det. Men hun naaede op i sit Kammer og havde ikke mødt nogen. Hun tog sit Overtøj af. Men paa Gulvet blev hun ved at vandre. Saa aabnede hun Døren. Hun vilde se Roed og Frøken Petersen, se dem, inden de fik det at vide. Hun gik ned. I hele Huset var der tyst.
Grev Urne tænkte hele Natten paa den besynderlige Tilstand, hvori han havde truffet Ellen, og den næste Formiddag gik han op til Konferentsraaden. -Nei er det Dem Konferentsraaden reiste sig. Og Deres Ekscellense kommer til mig istedetfor at sende Bud. Han rullede en Stol frem. Der er dog intet paafærde intet slemt. -Ikke noget specielt.
Han tænkte da ogsaa paa, dersom de skulde passere en Amerikadamper, da at formaa hende til at fortsætte Hjemturen med denne; men paa den sydlige Bredegrad, hvor de nu befandt sig, var der desværre ikke megen Sandsynlighed for at de skulde træffe nogen Panama-Baad. Der hændte da intet, der kunde afbryde Rejsens Ensformighed, før den 2.
Hendes Tanker kom ikke længer: hun havde været med til at bruge hans Penge. Hun hørte alle Josefines Ord i sine Øren igen og igen og pludselig blev hun rød som et Blod. Der var noget, som hun først nu havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke tænkte paa Pengene mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang løb det forbi: -Hvem der havde brugt hans Penge.
Nu hylede hun, og gned sig rundt i Øinene med den ene Haand; den anden holdt hun indsvøbt i et Tørklæde. Jeg trak hende indenfor. Men hvad er det da? skulde du maaske give mig en lille Bog? Men nu brølede hun formelig. »Herregud, hvad skal det dog sige,« tænkte jeg og trippede om i utaalmodig Fortvivlelse. Jeg kan ikke .... gjøre for det, begyndte hun endelig.
Ellers var det Latin og Græsk ak Gud, ja, han var virkelig meget lærd .... Minna har ogsaa gode Kundskaber det er ganske anderledes end i min Tid overhovedet Ungdommen! Men vil De ikke tage Plads, De maa dog endelig sætte Dem ned. Jeg rykkede en Stol hen til Bordet, og da jeg saae, at hun tænkte paa at byde mig Noget, skyndte jeg mig at komme hende i Forkjøbet.
Hvor taknemlig jeg var ved atter at betræde denne By, kan man slet ikke tænke sig. Jeg kunde være faldet paa Knæ og have kysset Jorden i min Taknemlighed. Nu var jeg jo atter under civiliserede Forhold. Jeg kunde opsøge min elskede, og hvis hun endnu tænkte som jeg, saa kunde jeg gøre hende til min Hustru.
Dagens Ord
Andre Ser