Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
-Og du, sagde Katinka, hun havde Taarer i Øjnene. -Jeg forbarme sig jeg er jo bosiddende her siden i Foraaret vi blev forflyttet. -Ja min Pige der er løbet noget Vand i Stranden ... Du har vel ingen Børn? -Nej. -Tænkte det nok. Tak du din Gud min Pige jeg har fire ... og fem Pensionærer ... Ja man skal ikke række langt med næstældste Kaptejnslønning....
Abigael . Det Væddemaal, som jeg for tre Uger siden indgik her paa dette Sted med Bodil, at inden Maaneden var omme, skulde den nye Skriver ligge paa Knæ for mine Fødder. Bodil kan bekræfte mine Ord ... om det ellers gjøres behov at føre Vidne i den Sag. Geheimeraadinden . Tænkte jeg det ikke nok! Det Hele var en uskyldig Spøg. Captainen . Ha, ha, ha! Vortrefflich!
Hun tænkte kun: -Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: -Profossen er her, hviskede hun. Det gav et forskrækket Ryk i Ida. -Hvor? hviskede hun. -Paa "A". Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne.
Engang, da vi havde drukket vor The og fik os vor sædvanlige Aftenpassiar Corpus Juris var i usædvanlig godt Humør lod jeg saa et Par Ord falde om, at jeg syntes, det var paa Tide, at de begge To tænkte derpaa, men Gamle svarede ganske rolig: »Det er Noget, Du ikke forstaaer Dig paa, Nicolai« hvorover jeg blev saa forbløffet, at jeg pludselig holdt inde og aldrig siden har vovet at tale til dem derom.
"Jeg vil have fat i ham," skreg han, "han skal ikke saa let slippe fra mig!" Det var jo meget godt, men det forekom mig, medens jeg sad paa en stor Ost og spiste min Aftensmad, at min unge Ven tænkte for meget paa sine egne Familieanliggender og for lidt paa den Klemme, han havde bragt mig i.
»Ja«, tillod jeg mig at indvende, idet jeg tænkte paa mine egne Fremtidsplaner, som jeg havde fattet i den forløbne Nat, og som ogsaa strakte sig temmelig langt ud i Tiden, »det er dog nødvendigt, at man lægger en vis Plan, hvorefter man vil handle, ellers maa man jo handle blindthen blot efter Øieblikkets Indskydelse.«
Hun blev staaende igen og tog Fru Brandt om Hofterne: -Vi synes, det er saa slemt, Lund og jeg, sagde hun. Og da Fru Brandt ikke sagde noget, blev hun ved: Kunde vi dog ikke hjælpe med noget? -Tak, sagde Fru Brandt, der stadig tænkte paa Frøken Rosenfeld, som hun havde siddet før henne i Sofaen: vi kommer vel over det selv.
Og svagere og svagere rullede den frem gennem Husenes store Stilhed: piblede ind i en Port, ned i et Stræde som om Stenrækkernes tavse Graa langsomt havde suget den til sig. Hist kysses de og gør Kur. Vaage maa vi, Som har Jour. Ene er vi. Banditterne om »Hesten« havde dorsk rejst Nakkerne en Smule og brummet nu tænkte de videre med Hovederne ned i deres Hænder.
»Nu er det ude med os,« tænkte Styrmanden, som tog Roret og surrede sig. Men da der snart efter blev lidt mindre Sus i Vejret, bestemte han sig til endnu en sidste Gang at forsøge at naa Land. Regnen stilnede af, og et Fyr kunde ses paa Land; det maatte man stævne efter.
Oluf i Thisted havde den forom meldte Maren Spillemands under Hænder, tænkte denne Oluf Langgaard, at det ikke heller maatte være ret fat med hans Datter, søgte derfor ogsaa Magister Olufs Betænkning og Raad, om muligt ikke hans Barn maatte være lige saadan faren som Maren Spillemands, hvilken da han saa hendes Gebærder at ligne en Gren af den faldende Syge, holdt han det og i Begyndelsen derfor.
Dagens Ord
Andre Ser