Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Da vi naaede det, var han nogenlunde kommet sig efter Opiumsrusens Virkning. Saa brugte vi alle Midler, vi kendte, for at faa ham fuldstændig vækket, og Klokken halv tre var vi komne saa vidt, at jeg tænkte, jeg kunde begive mig paa Tilbagevejen med ham.
Den snusede til ham, Jens strøg og glattede og begyndte ganske jævnt at fortælle som det var. Ja, hun blev jo henne for en Maanedstid siden. Ved samme Lag lod Thøgers Søn sig heller ikke se mere, ham Mikkel, der var kommen fra København. Han var tagen ud at fiske, kunde de fortælle, da jeg kom hjem. Saa tænkte jeg, de kunde være dreven til Salling. Her saa Jens Sivertsen uvist op.
Mikkels hvide Knebelsbarter hang stridt ned fra Mundvigene. Munden var bittert lukket. Den døde Mund var en Verden af forstummet Smærte. Det var en Mund, der havde bragt det til at tie om Græmmelse. Den var som en mystisk Ciffer, der gemmer Nøglen til Sorgens Løndom. Der laa Mikkel og tav om hvad han vidste, men de stumme Træk anklagede. Jeg tænkte det nok! stod der at læse i hans Ansigt.
»Du gode Gud,« tænkte jeg, »skulde han dog dø, og skulde jeg miste Minna?« Fru Hertz, der ingen Anelse kunde have om en saadan Bitanke, ansaae naturligvis min iøinefaldende Sindsbevægelse for at være et rent Tegn paa Deltagelse og Venskab for hendes Mand; hun takkede mig med et inderligt Blik, idet hun svarede: Fare kan der jo let være ved en saadan Sygdom hos en gammel og svagelig Mand.
Hoff siger, det er godt." "Det har da aldrig været Kød." William saá hen paa Andersen, som vedblivende sad og saá forbavset ud med store Øjne. "Er det første Gang, De er her, Hr. Andersen," spurgte han smilende. "Ja første Gang." Selv Tonefaldet var noget barnligt. William tænkte, at de Fremtidssoldater var meget unge. "Saa tager vi til Bords," Hoff aabnede Døren fra Spisestuen: "Hr.
Dagen efter kom jeg atter til ham, og »Jeppe paa Bjerget« havde foreløbig gjort sin Virkning: Manden havde for Øieblikket glemt Djævelen og tænkte kun paa »Jeppe paa Bjerget«. Nu bad jeg ham ganske i Forbigaaende om at hjælpe mig med et Stykke Veiarbeide: det lovede han mig strax, for Folkene herude ere meget tjenstvillige.
Der var ingen, der tænkte paa os, og vi havde det morsomt med vor Leg. Vi var halvvoksne Tøse, og ingen savnede os. „Hvad er det, I bestiller?“ sagde pludselig en inde i Huset, og vi kendte ham paa Stemmen; det var den store Aandemaner Qanguatse. „Vi leger Skygge,“ svarede vi. „Narrestreger!“ sagde han, „Legeværk! Der er ingen virkelig Morskab ved blot og bar Leg.
Saa har mit Liv paa Branches altsaa Ende. Jeg skal begynde paa en ny Tilværelse, Begyndelsen paa mit Liv som Eventyrerske! Hvor fuldstændigt alle éns Begreber kan forandres paa nogle faa Dage! I Dag for tre Uger siden levede Fru Carruthers. I Dag for to Uger siden var jeg ikke længere en rig Arving for kun tre Dage siden tænkte jeg ganske roligt paa den Mulighed at gifte mig med Hr.
Qvam rakte, uden at rejse sig, en Rose frem til hende. -Tag den med, i Solen, sagde han, og Ida fæstede den i sin Kaabe. Dr. Qvam blev ved at sidde at se efter hende: Hun gaar pænt paa Benene, tænkte han, mens Porten til Gaden blev lukket op for Ida, og hun gik ud i Lyset. Sporvognsklokkerne lød, og i botanisk Have svajede de vældige Majstoppe med de nikkende Hoveder.
-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Beværtninger, sagde Karl. Med Glasset foran sig begyndte han at læse igen. Men lidt efter lagde han den gule Bog ned paa sit Knæ og smilte. Han tænkte paa, det vilde i Grunden være grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe. ... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord.
Dagens Ord
Andre Ser