Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Du har jo ikke fortalt mig noget .... Og jeg saa ogsaa helst, at du ikke gjorde det! Baronen slog Hænderne for Ansigtet og stønnede. Helmuth, Helmuth ! raabte den gamle Frue og rev hans Hænder bort og saa ham ind i Øjnene. Forstaar du da ikke, at den Slags Ting maa et Menneske helst beholde for sig selv! Men Helmuths Hjerne var ikke anlagt for saa sublime Spørgsmaal.
Ved Skæg og Paryk det, Sønnen forlængst havde anskaffet sig for Morskabs Skyld havde han ført Fjenden paa Vildspor ved sin skuffende Lighed med Faderen. »Min kære, kære Dreng!« stønnede den gamle Greve, betaget af hans sælsomme Dristighed. »Vi skal nok faa Dig tilbage, vi skal aldrig glemme Dig ... Dig er det, som redder os!« Kapitel II.
Jeg tænkte jo nok, det var et Fruentimmer! Det Arbejde holdt Mandfolkene ikke ud.« I det samme bankede det paa Vinduet udenfor. »Lizie!« raabte en Stemme derude. »Er det Dig!« »Aa det er min Joe, det er min Joe!« stønnede Kvinden og krøb stønnende hen mod Vinduet. »Saa saa! Tag det med Ro!« Detektiven lagde blidt sin Haand paa hendes Skulder og holdt hende tilbage.
Men det bitreste var hændet ham nu, da han saa Otte Iversen i Susannas sorgomslørede Øjne. Han brød sig ikke om hende mere fra nu af. Nej væk med hende! Og medens Mikkel sad der paa Grøftekanten, kom hans Livsdrift et Øjeblik til at staa alene, han kastede sig ned i Grøften og stønnede af Angst. Men han var ung, endnu kunde hans Lidenskaber ikke bestaa i sig selv, de krævede Objekt.
Stine sank om paa en Bænk og lod Træskoene, som hun endnu holdt i Haanden, dumpe ned paa Jorden ved Siden af sig. Han er ædende, splintrende gal! stønnede hun. Han løftede Haand imod mig! Krestus Jesus! hviskede Amalie. Slog han dig? Han kunde ha' vovet paa det! sagde Stine. En kunde bringe ham li'e lukt ind i Tugthuset, hvis en vilde tale! Amalie saa sig forfærdet om.
-Vist saa, sagde Asta og tog hende næsten paa Skødet: noget er der, noget maa der være, sagde hun og klappede hendes Haar. -Det bli'r jo godt igen, det bli'r jo godt igen, sagde Asta nu som den Gang: Lille Mus lille Mus. Mathilde næsten stønnede og rev sit Hoved bort: det gamle Kælenavn pinte hende nu: Nej, nej, sagde hun heftigt. -Mathilde dog men Mathilde dog.
Hendes Mand, som de havde faaet ned til Nunagssuk, fik derimod en anstændig Død. Da de kom med ham, laa han i Bunden af Konebaaden med nogle Skind over sin brændte Krop. Han led forfærdeligt, kunde næsten ikke tale, og man maatte lægge Øret helt ned til hans Mund, naar man skulde forstaa ham. Han laa nogle Dage i Huset og stønnede af Smerte.
"Vil det behage Deres Majestæt at se lidt paa Markedet?" spurgte Alvez. "Noget at drikke," stønnede Kongen arrigt. "Hvad ønsker Majestæten?" "Brændevin! Ildvand!" hylede Kongen rasende. "For hver Draabe skal du faa ." "En Draabe af en hvid Mands Blod!" indskød Negoro, med et betydende Blik til Alvez. "Der er en hvid Mand her," sagde Alvez, "som har dræbt en af mine Agenter. Han maa straffes!"
Faren var ikke blot mulig, den var virkelig, den var over mig, og jeg stønnede under den som under et Mareridt. Hvor trygt havde jeg ikke hvilet i min Lykke! Og dog forekom det mig nu, at jeg i Grunden bestandig havde anet en Fare, og at der stedse var draget en Skygge hen over denne Tids klareste Solskin.
"Hm," sagde Elias og tog atter fat paa Aarerne. "Det var en svær Tamp, den." "Det var det," stønnede Thomas. Han kunde daarlig faa Vejret, og hans Arme sad ligesom løse. "Men den var for levende til at faa ind i Baaden." Thomas havde nu helt sluppet Linen, der løb ud med rivende Fart.
Dagens Ord
Andre Ser