United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
De sneede Agre vekslede i Solskinnet, en sjælden Gang saas en rød Bjælkebytte; store rimede Klipper ragede op af Jorden som Pandeskaller af begravne Riser. Han susede gennem Granskov, han straalede ind i enge Pas og ud igen. Og han sang. Det var som ludede han sig ud over en ædende Kværn og lod sin Sang forsvinde som en tynd Kornstraale ned i Larmens Tykning.
Stine sank om paa en Bænk og lod Træskoene, som hun endnu holdt i Haanden, dumpe ned paa Jorden ved Siden af sig. Han er ædende, splintrende gal! stønnede hun. Han løftede Haand imod mig! Krestus Jesus! hviskede Amalie. Slog han dig? Han kunde ha' vovet paa det! sagde Stine. En kunde bringe ham li'e lukt ind i Tugthuset, hvis en vilde tale! Amalie saa sig forfærdet om.
Berent blev laaset ind tidlig om Morgenen og fyrede i Kaminen, og naar Kulden var dreven ud, stod Kongen op. Han lagde sig straks paa sine bare Knæ paa Stengulvet og bad Morgenbønnen, der rigtignok mange Gange lød som ædende Forbandelser. Naar det var besørget, gik han i Lag med den svære Stenkugle, som han hver Morgen stødte hundrede Gange op over sit Hoved, halvtredsinstyve Gange med hver Arm.
De kan maaske lide Gymnastik og den Slags hvor man ser nogle fjottede Fyre springe om i Jerseyliv og Underpermissioner hva'?" "Ja, det kan jeg netop." "Det er sgu ogsaa morsomt! Anstrenge sig uden at faa noget for det det vil jeg nok sige! Nej dette her det er noget. De ser saa yndig ædende, gloende gale ud og sikke nogle Muskler, sikke nogle Mandfolk!"
Gummerne og de halvraadne Tænder saa ud, som havde han drukket ædende Syrer. Øjnene skinnede i det røde, og der var krudtblaa Skygger under dem, Haaret lignede Hø, som er bleven fordærvet af Fugt, selv det lille Overskæg var jordslaaet i Kuløren ligesom gæret Hø. Han var rap i Vendingen som et Firben, Zacharias, de mørke Hænder saa ud til at have været i mange Slags Svinerier.
Kapslen vider sig ud og slutter stramt om de ædende Kim. Overalt møder jeg Folk. Sindigt stræber Bonden. Piben er lagt til Side, og Selerne hisset ned med Seglgarn. Hvert Øjeblik maa han rette sig i Vejret og tørre Sveden bort med sit snavsede Skjorteærme. Der er Smil i hans solbrændte Ansigt. Jeg faar mig en lille Passiar med en af dem. Han staar lige tæt ved, hvor jeg skal forbi.