Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juli 2025
"Hvis én af disse Fedtklumper havde en Gnist af Liv i sig, vilde den gaa lige til Helvede," sagde Lady Ver, da vi gik ned ad Trappen. "Tænk engang! Slips og Alterduge i London! Det var heldigt, at de ikke kunde spise til Middag i Aften.
Nu havde dog den lille Frøken Jansen været over en Maaned paa Næsset; men Maaltiderne vedblev ikke desto mindre stadig at være hende Døgnets tungeste Stunder! Hun sad og turde næppe spise af Frygt for at støde an mod Formerne. Naar Hendes Naade korrigerede Karen, følte Frøkenen Bebrejdelsen rettet mod sig.
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!" Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Men Fru Line havde paa sin rolige, ligevægtige Maade, der afskar enhver Diskussion, sagt, at i saa Tilfælde maatte han og Damen indtage Nadveren alene, for hun og Pigebørnene vilde da spise paa deres Værelser. Herover var Nils blevet saa forbitret, at han slet ikke havde vist sig den ganske Dag.
Da de kom ud i Rendistriktet, spredte Jægerne sig ud over Jagtmarken, og det varede ikke længe, før de to Kvinder blev borte for dem. Pigerne søgte nu tilbage til Fjældhulen, hvor Rensjægerne plejede at sove; men Mændene blev borte, og til sidst havde de intet at spise.
Han næsten løb den hele Vej, og han kom derhen hidsig, stakaandet af Sult. Saa tvang han sig til at spise ganske langsomt og smagte sindigt hver Mundfuld, indtil han, næsten som i en Rus, forlangte mer og mer og spiste hastigt og over Maade; for paa en Gang at blive mat og overmæt og sidde med de mange halvtømte Glas foran sig, ludende og halvfuld, i et trægt Velbehag.
Igaar blev jeg færdig med Militærtjenesten nu har jeg rejst hele Natten ... Og saa skal jeg netop komme her ind og spise Frokost ... Og det første Menneske, jeg træffer paa det skal være Dem!" "Vi havde vel nok truffet hinanden alligevel. For De var da kommen op til os ikke sandt det var De da?"
»Nei det maa Du virkelig ikke, Fa'er«, formanede Andrea Margrethe, »hvad maae vore Gjæster tænke, naar de see, at vi have begyndt at spise, inden de komme!« »Ja hvad skal jeg da tage mig til?« sagde Præsten. »Der seer De selv, hvorledes jeg bliver behandlet, Nicolai: »det vilde Dyr, som i Skoven gaaer, har ikke Fred i sin egen Stue«, saaledes er det at være Ægtemand.
Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver. Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig. Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Man skulde spise ved smaa Borde, som var stillet op i alle Stuer mellem de skraa Møbler, lige for Dørene, saa ingen kunde komme ind eller frem, mens alle raabte og lo: der var ingen Stole og der var ingen Tallerkener.
Dagens Ord
Andre Ser