United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skagbokutterne kommer døsende i den løje Vind, længere ude ligger der tremastede Skonnerter og Brig og Bark, men der er bare Sol og ingen Vind i de søvnige Sejl. Heller ikke Fuldriggeren slipper af Stedet, statelig knejser han med alle Klude oppe, klassisk skøn er han fra Vandlinje til Vimpelknap, fra Stævn og til Spejl, ret som et luftigt arkitektonisk Værk af den fuldkomneste Harmoni.
Og hun havde een Gang overrasket ham inde i Havestuen, hvor han stod foran det store Spejl og vrængede af sig selv og under uhøviske Gebærder og vanvittige og sjofle Tilraab havde truet med knyttet Haand og Gang efter Gang spyttet i Raseri ind mod sit eget Billede.
Frøken Friis spejlede sig en sidste Gang i det lille Spejl i Hjørnet; hun fredede endnu om det Ydre som to og tyveaarig, hun havde haft ubeskaaret for ti Aar siden, og Haaret maatte have sit ganske bestemte Fald i Tindingerne: -Jeg har faaet det af en Fætter i Aalborg, sagde hun, om Livet.
Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne for Øjnene. Saa begyndte hun at klæde sig paa. Hun talte med sig selv om hvert Klædningsstykke, hun tog frem. -Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask at det ikke bliver glemt vi maa i Morgen sende til Vask.... -Hm hvor det Spejl ser ud hvor det ser ud med Støv.... Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuftig Tanke.
Fra en saadan Kuttertur mindes jeg nej, lad mig fortælle hele Turen: Anna Fabricius hed Kutteren, den var bare fjorgammel og blandt de største i Skagens Fiskerflotille. Agter havde den Spejl som en Lystyacht og var fra Frederikshavnerværftet mént som en ekstra god Sejler, men i fuldt Vindpres var der nok en og anden, der strøg den forbi.
Hun slog Bogens Blade op og stirrede ind i Lyset, før hun læste: Og daglig mer og mer Diones Sind Sig slutter til hun drømmende kun leved; Det evigt nyt Erindrings Billed væved, Men Livets Indtryk lukked ej det ind. Tavs sad hun hele Timer, Haand ved Kind, Og saá i Luften ud, hvor Skyen svæved, Af Vinden ført, saa tung og mørk forbi: Et Spejl af hendes Sjæls Melankoli. Dog, hvad er Ord fornødne?
Men i Mørket laa han længe og kastede og vendte sig og virrede med Hovedet, men ogsaa hans Hænder var særligt urolige som en Mand, der er plaget af besværlige Fluer ... ... Han var heller ikke i noget lyst Humør, da han stod op, og Skilningen kunde han ikke faa lige, mens han blev ved at sidde og herse med Kammen og Børsterne foran sit Spejl.
Hun vilde sige noget, men han gik af Vejen. Han havde bare set hende lige ind i hendes Ansigt. Han kom ind i sit Værelse og satte sig foran sit Spejl. Armene hang slapt ned langs hans Sider. Han var bedøvet af Fortvivlelse og Skam. Det bankede paa Døren, og Batty kom sagte ind. Giovanni gjorde en Bevægelse som for at holde ham fra sig. Men Batty saá det ikke, han gik op og ned i Rummet.
Der hang et Spejl paa Trappegangen paa første Sal han saá sig i det og rettede sig, han saá mat ud af Øjnene, og han lo for at faa mere Glans i dem. Nedenfor den sidste Afsats standsede han han pressede Hænderne ind mod Brystet, han var pludselig blevet saa stakaandet ... Saa naaede han i tre Spring op og ringede. En Dame lukkede op.
De var saa helt optagne af hinanden, at de intet saa. Nede ved Søen stod de stille længe. Saa ud over dens blanke Spejl, der indrammedes af Skovens mørke Krushaar saa, hvordan stadig flere og flere Blus tændtes. Hans Arm var lagt om hendes Liv, og hun lænede sig op til ham saa trygt, saa trygt ... Men omsider gik de videre. Skovmørket lukkede sig om dem. Preben Flyge sad endnu paa samme Plet.
Dagens Ord