Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Hans Lauritsen. Ambrosius . Hans Lauritsen . Goddag. Ambrosius! Ambrosius . Hvad, Hans Lauritsen! Kommer du lige fra Kjøbenhavn? Hans Lauritsen . Ja, og jeg reiser strax videre. Ambrosius . Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae dig til Ro her en Stund. Vi har jo hundrede Ting at tale om. See her er mit Kammer, det er ogsaa dit, saa længe du vil.
»Ja saa«, sagde Præsten idet han pludselig standsede og saae paa mig med et gjennemborende Blik, saa at jeg maatte slaae mine Øine til Jorden, men jeg lagde dog Mærke til, at der spillede et lunefuldt Smil om hans Læber. »Saa det er Deres meget ærede Mening?
Men jeg vidste ikke ret, hvorledes jeg skulde begynde om jeg pludselig skulde slaae ind paa en alvorlig høitidelig Tone, der kunde passe til den Sags Vigtighed, som jeg havde for eller om jeg skulde fortsætte den lette, spøgefulde Samtale og da pludselig ved en aandrig Vending udtale mine Ønsker.
Men der var saamegen Hjertelighed i dette Haandtryk, at jeg gjerne tilgav dets Voldsomhed, skjøndt jeg maatte slaae Knips vel over ti Gange, inden jeg kom til Bevidsthed om, at jeg virkelig havde mine Fingre endnu. Vore Gjæster bleve førte ind i Dagligstuen, hvor der bødes Forpagteren og Hr.
»Ja bind Du Stykkerne sammen, og lad mig saa see, Du hjælper Nicolai med at slaae alle Ruderne ud i Præstegaarden, at I kan blive færdige med det Stykke Arbeide til Middag«, sagde Præsten, idet han gik. »Blev han vred?« hviskede jeg til Andrea Margrethe. »Vred? Nei saa kan De troe, han havde nok talt til Dem paa en anden Maade nei han er slet ikke vred; De kan være ganske rolig.«
»=Omen accipio=«, sagde jeg til mig selv, og for strax at gjøre Ende paa al Betænkelighed, skjød jeg min Stol tilbage med saadan Voldsomhed, at den væltede om paa Gulvet, og uden at slaae paa mit Glas eller paa anden Maade tilkjendegive Selskabet min Hensigt, begyndte jeg pludselig: »Mine Damer og Herrer! eller forat jeg skal tale i Blomstersproget mine Roser og Torne « videre kom jeg ikke, thi her reiste hele Selskabet sig, og der opstod en saadan Larm, at det var mig umuligt at overdøve den.
Gjorde jeg Jer Eders Ret og besværede mig derover, kunde I vente at blive jaget af Gaarde som en Løsgænger. Men nu skulde jeg jo prøve paa at slaae mig fast, saa det var ondt nok, om jeg blev jaget paa Døren med det samme ... I mener det vist heller ikke saa slemt.
Hun vilde derfor, at vi skulde slaae os lidt til Taals; det kunde ikke vare længe, før man bemærkede vor Fraværelse inde i Dagligstuen, og da vilde enten Præstekonen eller Emmy eller en af mine Brødre komme ud for at søge efter os, og da kunde vi kalde en af dem til for at aabne Døren.
Dagens Ord
Andre Ser