Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juli 2025
Konstance, storartet Ridt i den høie Skole ... Grisen var ude: alle Staldmestrene en haie foran Indgangen. Orkestret satte i med et langt Forspil, mens alle saa mod det røde Indgangsdraperi. Det bliver høitideligt, sagde Ellen. Vi skal forberedes. Tæppet raslede i sine Ringe: Mlle. Konstance red ind. -Nei hvor hun er smuk. Carl og Ellen sagde det paa samme Tid.
Han var glad, naar han blot maatte være fri for at tale. Charlot lagde altid Mærke til Tiden, naar Drengene i Byerne kom fra Skole. Han stod ved Vinduet og saá efter Flokkene, der drev hjem med deres Boglæs. Hans Øjne var saa dorske, som var de slukkede. De andre Verdensberømmelser af Hr. Theodor Franz' Mælkevej gik uroligt omkring i Hotelstuerne ud og ind hos hinanden.
Der sad jo ogsaa Hr. von Eichbaum ... jo, det var ham ... hun havde vist ikke lagt Mærke til ham paa længe. Men hun huskede godt, Billedet var fra det Aar, da han var kommen hjem fra en Skole i Svejts og altid laa paa Græsplænen saa lang han var.... Og dér stod Konferensraaden ved Flagstangen.... Hun gik hen til Chatollet, slog Klappen ned og tog et Par andre Billeder frem. Dér var det fra Søen.
Tre Aar efter at de var kommet til København, døde Fru Berg. Herluf blev hentet hjem fra Skole, Bestyreren kom selv ind og klappede ham paa Hovedet, mens han begyndte at hulke højt, i Klassen. Tanten stod ved Trappegelænderet hjemme og tog imod ham og græd. Alle Døre stod aabne; han greb om Tanten og vilde ikke ind: Kom, sagde hun.
Moderen, der gottede sig som en Killing, der kommer til Varmen, lo og sagde: -Men, kæreste Madam Bølling, hvor véd De dog det? -Det kan man da læse i Kirkebøgerne, sagde Degnens Kone. Og hun tilføjede: -Men Dødsfaldene falder rigeligst i November. Frøken Stine sagde, at i hendes Skole havde de de fleste Fødselsdage i December.
Han svarede ikke, deres Blikke mødtes atter med et Smil. "Jeg faldt i Tanker," sagde han. Om Fredagen fik William et Brev, inden han gik i Skole. Udskriften var skrevet med Damehaand. Det var fra Kamilla. "Jeg kommer ikke til Byen imorgen," skrev hun, "Fader er ikke rigtig rask, Og jeg finder det rimeligst at blive hjemme.
Olufs Tilhørere havde et lidet Pigebarn henved ni Aar gammelt, navnlig Kirsten Langgaard, som gik i Skole der i Byen og var et vittigt Barn, men derhos ikkun ilde optugtet. Dette Pigebarn skal have faaet nogen Svaghed, som undertiden førte nogle Tegn med sig ligesom en liden Anstød af den faldende Syge.
Jeg tænkte paa min gamle engelske Skole og spekulerede paa, om hvis man den Gang havde fortalt mig, hvad der skulde hænde senere hen, om jeg saa vilde have troet det. Jeg tænkte paa Gladys, min søde Kæreste, og jeg spurgte mig selv, om jeg nogensinde skulde se hende igen, og jeg var lige ved at tage den Medaillon, hun havde givet mig, frem, da jeg hørte Fodtrin paa Stenene udenfor.
Naar De kan lade være at sladdre af Skole, skal jeg fortælle Dem en Hemmelighed, og det er, at naar man har med Fruentimmer at bestille, gjør man bedst i ikke at fortælle dem, hvormeget man holder af dem, for det kan de ikke godt taale at høre. Men det hører nu ogsaa til de Ting, som De vil erfare, naar De engang selv bliver gift.« Dermed dreiede han sig rask omkring og gik videre.
-Ak ja, sagde hun: det er underligt med Børn. Det er dejligt, naar de er smaa, men man maa jo sende dem i Skole.... Saa længe Børnene var smaa, smaasyslede og sang Fru Falkenberg med dem Dagen lang, men skulde de først i Skole, var det, som den store Dør lukkede sig bag dem -Det er ikke saadan at følge dem, sagde hun. -Nej, hvert Kræ har sit Ho'ede, sagde Schrøder: Tag saa i.
Dagens Ord
Andre Ser