Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Katinka løftede Emil op og tørrede hans Ansigt, og, uden selv at vide det, vendte hun tilbage til sit Brev. Rejst og borte. Men nu vilde hun hjem, være hos sig selv og ikke blandt disse #fremmede# Mennesker. Idetmindste vilde hun hjem. Det var den sidste Eftermiddag, hun var der. Barnepigen var draget i Plantagen med Flokken. Katinka og Svigerinden sad alene i Stuen.
Han var gustenbleg som en dødssyg Mand; og hans Øjenlaag sank i Her omme sidder det ... Det er, som om der laa en stor, tung Ting derinde og voksede! Baronessen følte sig mere og mere ilde til Mode. Man vidste jo ikke, hvad dette Menneske kunde falde paa! Allerhelst havde hun rejst sig og var løbet sin Vej!
Og førend Jens kunde faa rejst sig, havde hun grebet ham med begge Hænder i Nakken og huggede i vildt Raseri hans Hoved op og ned mod Kistens Kant: Saa det er de sidste, Du har? hvæsede hun Ja, jeg skal lære Dig! Jeg skal lære Dig!
Hun saá Frøken Sørensen slæbe over Gulvet med Myrten og hun hørte Doktorens Stemme igen: Lad det være, sagde han, og han formelig slog til Myrten. Ida tænkte kun, hun skulde ikke derind. Hun vidste ikke selv, at hun havde rejst sig og var gaaet hen over Gulvet, ind ad Døren til den lille Stue, til Skamlen, sin Skammel bag det store Chatol. Døre blev aabnede og Døre blev lukkede, Trin lød.
Ja, hun kunde for den Sags Skyld godt have rejst fra ham. Han vilde dog fremdeles være glad, saa længe han blot følte sig tryg paa hendes rolige Hengivenhed. Sjældnere end før gik han op i Skoven sammen med hende. Naar han om Eftermiddagen var kommen hjem fra Byen, søgte han nu ofte ud paa Molen.
-Ja, Du, sagde Fru Mourier og bevægede sit Hoved: men man tænker jo dog paa hende. Generalinden sagde i et lidt haardere og ret afgørende Tonefald: -Men kære Mine, er hun rejst, maa hun jo ogsaa komme hjem.
Han betragtede Kvitteringen og der gik en Trækning som en Grimasse hen over hans lammede Ansigt. -Din Haand er bleven saa let at skrive efter, sagde han til Hans Excellence, der havde rejst sig: -Vil Du sætte dit Segl under.
Der blev stille igen, mens Uret dikkede, saadan underligt springende, som gamle franske Ure gør. -Saa hils, sagde Hans Excellence og det var, som bortslyngede han noget, da han slap sin Stol. Baronesse Ingeborg havde rejst sig: -Gaar Du, sagde hun. -Det er paa Tiden, svarede Hans Excellence, og ene gik han for Baronesse Ingeborg turde ikke følge ham ud gennem Stuerne.
Samtalen slæbte sig hen, og han fik sig ikke rejst, for de hørte Skridt i den næste Stue, og Professoren stod i Døren i Galla fra Onsdagstaflet kom han: -Er du dér? sagde han. -Ja, sagde Fruen....
Omme i Kroen havde de haft Sommergæster, som kom med Sengested og det hele, og i Præstegaarden havde de ligget lige op til Taget.... -Og Huus, der var rejst ... paa en Studs.... -Ja, jeg tænkte det ... For han var hernede den sidste Aften ... og mig var det akkurat, som han gik og sagde Farvel til det Hele inde i Stuen sad han alene og ude i Haven ... og herude paa Trappen hos Duerne.
Dagens Ord
Andre Ser