Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Desgrais havde rejst sig igen og stødte Kokkene til Side, der vilde hjælpe ham. Hele hans fede Ansigt var hvidt som Kalk, mens han slyngede en eneste lang Forbandelse hen over Køkkenet og gik. Herluf var gaaet ned; han vilde tale med Fru Martens. Men hun vendte sig fra ham og gik uden et Ord. Oppe fra lød Kellnernes Klokker, der kaldte paa bestilte Portioner.
"Hvorfor saá De saa haardhjertet ligegyldig ud, da jeg kom hen til Dem," spurgte han. "Jeg var bange for, De var ked af, at jeg kom." Saa fortalte jeg ham om Lady Katherine, og at jeg havde været saa dum ikke at sige, at jeg havde truffet ham paa Branches. "Naa ! Saa boede jeg altsaa hos Christopher, efter at De var rejst forstaar jeg nok," sagde han. "Havde jeg truffet Dem i London?"
Hun havde rejst sig op og lagt et Sjal om sine Skuldre. Stille traadte hun ud paa den snedækte Havetrappe. Tine fulgte hende. Foran dem laa Haven, hvid og tavs. Moderen stod længe med opadvendt Ansigt, stirrende op mod Stjernerne. -Frue, sagde Tine, hvor er Betlehemsstjernen? Moderen svarede ikke. Maaske havde hun ikke hørt det. -Ser De Venus, Tine? sagde hun saa. Og atter stod de tavse.
Under den sidste Halvdel af Historien havde gamle Beate rejst sig halvt op paa sine Knæ, og hendes underlige Fagter fik uvilkaarligt Tilhørerne til at rykke tættere sammen. De blinde Øjne saa alt det, hun fortalte om; og hendes Hvisken gik gennem vor Rygmarv. Ingen havde tænkt paa at passe Lamperne; Mosvægerne var forkullede, og der var bleven halvmørkt i det store, menneskefyldte Rum.
-Der har vi s'gu Tegningerne ... Karl fik pludselig Øje paa Pakken paa Marmorbordet i Hjørnet. -Hvad for Tegninger? spurgte Ida og vidste knap selv, hvad hun havde sagt. -Dem til Ludvigsbakke, sagde Karl, der havde rejst sig: Nu vil vi s'gu se dem. -Nej, hvor kommer de fra? Ida var lige saa hurtigt derhenne.
Ejeren lader dem rive ned af egen Drift, eller ogsaa bliver han tvungen dertil af Sundhedspolitiet. Citéen forsvinder sporløst, men samtidig har der paa andre Tomter af Pauperismebæltet rejst sig nye.
Baronessen havde rejst sig fra Kanapeen og stod nu ved Vinduet og saa ned i Haven, hvor de to muntre Kattedyr var ophørt med deres Leg og laa, sødt slumrende, Side om Side paa den grønne Plæne midt i den bagende Sol. Grev Scheele nærmede sig langsomt og stillede sig tæt bag hende, saa tæt, at hans Legeme næsten berørte hendes. Se! sagde hun stille og pegede ud mod Kattene. Hvor henrivende!
Han , sagde hun og lo, mens hun humpede om med hans Middagskaffe, paa sin syge Fod. Stern »begreb s'gu ikke, hvad der var kommet for en Støj over Konen«. Men nu var Foden rask, og »han« rejst igen over til Gaarden i Blekingen. ... De sad og gyngede hver i sin Stol, og Erhard saa' paa Mathildes Fødder, som hun strakte som en Danserinde, naar hun stødte fra Gulvet.
Georg kom løbende ind fra Gangen, gennem Stuerne, ind til Hans Excellence: -Deres Excellence, sagde han og fortsatte hviskende. Hans Excellence havde rejst sig i samme Nu. -Er Vognen der? raabte han. -Ja, Deres Excellence. Alle havde rejst sig i begge Stuer undtagen Hendes Naade. -Hvad er der? sagde Gehejmeraadinden, der var vaagnet. -Min Pels, sagde Hans Excellence og gik gennem Stuerne.
Og svagere og svagere rullede den frem gennem Husenes store Stilhed: piblede ind i en Port, ned i et Stræde som om Stenrækkernes tavse Graa langsomt havde suget den til sig. Hist kysses de og gør Kur. Vaage maa vi, Som har Jour. Ene er vi. Banditterne om »Hesten« havde dorsk rejst Nakkerne en Smule og brummet nu tænkte de videre med Hovederne ned i deres Hænder.
Dagens Ord
Andre Ser