Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Hans Excellence sad foran sit Bord: -Hvad er Klokken? -Fire, Deres Excellence, svarede Georg. -Klokken fem skal Vognen køre frem. Georg rettede sig. -Her er Middag, sagde han og saá hen paa Hans Excellence. Hans Excellence rørte sig ikke: -Lad Hr. Fritz komme ind. Georg gik og den unge Hr. Fritz kom ind.
-Goddag, min Ven, sagde han og rørte flygtigt Marschalindens Kind med sine Læber, som havde han set hende igaar og tyve Aars Fraværelse ikke var til for ham. -Hvor jeg havde glædet mig til at se Dig, sagde Marschalinden og følte sig pludselig forvirret eller som blev hun tom etsteds, i sit Hjerte.
Men pludselig var der en Stemme, der tæt ved Siden af ham sagde "Sov vel". En Kvindestemme var det, og den lød, som sitrede der en undertrykt Latter gennem den. Han rørte sig ikke. Men da det klingende "Sov vel" blev gentaget, overvandt han sin Magelighed og væltede sig paa Siden hen til Randen af Molens Stensætning. Derfra kunde han se ned paa det lave Bolværk nedenunder.
Hun har Takt! "Er min Evangeline ikke yndig, Tante Sophia?" sagde han. "Og elsker du ikke hendes røde Haar?" "Det er meget smukt," sagde Lady Merrenden. "Naar du gaar fra os, vil jeg tage det hele ned," og han hviskede: "Min egen Skat, jeg elsker dig," saa tæt, at hans Læber rørte ved mit Øre, medens han lod, som om han ingenting gjorde!
En Flok Raager og Krager slog sig skrigende og larmende ned paa Taarntaget. Fruentimmeret i Vognen for sammen og rettede sin svære Krop: Lars, Herren har vist ikke hørt os. Slaa et Knald til! Kusken rørte sig ikke. Da huggede hun i rasende Forbitrelse en Hæl ned mod Vognbunden, saa det rungede: Kan han ikke høre, Fæ, naar man snakker til ham! Slaa et Knald til, siger jeg!
Josefine, der stod ved Døren som paa Vagt, nynnede ogsaa, med Hænderne paa sine Hofter: Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Bølge, Stræk dine Vinger nu vel. Ser Du to Elskende, dem skal Du følge, Dybt skal Du spejde deres Fjed. Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide Kærligheds jublende Lyst. Alt, hvad et Hjerte kan føle og lide, Burde jo tolke min Røst. De holdt op at synge, men ingen rørte sig.
Mendel Speyer nølede og var hele Tiden fattet paa et Tilbagetog, mens han hastigt og ubehjælpsomt bandt Skoene paa Susannas arme Fødder. Han gav hende Haanden og hjalp hende op. Saa maatte han af Vejen. Jerck rørte ikke en Muskel i sit gule Mandsansigt, idet han lagde Rebet over Nakken paa Susanna. Der var forresten dem, der mente, at Stenene var valgt lovlig smaa. Toget satte sig i Bevægelse.
Hvis jeg lod ham blive tilbage, var det umuligt at vide, hvornaar han kom til sig selv og gjorde Anskrig. Jeg turde ikke tænde Lys, saa jeg følte mig frem i Mørket, indtil jeg rørte ved noget vaadt, som jeg vidste var hans Hovede. Jeg hævede min Jernstang, men der var noget, mine Venner, der forhindrede mig i at fuldføre mit Forsæt.
Derpaa gik han hen og aabnede Døren ind til Kammerjomfruens Værelse, hvor ogsaa Karen sov: De kan godt gaa i Seng! Baronessen behøver Dem ikke i Aften! Saa gik han tilbage hen til Stolen. Klæd dig nu af! Men hun rørte sig ikke og svarede ikke. Da begyndte han selv med famlende, nervøse Hænder at rive Klæderne af hende, medens han ustandseligt mumlede: Jeg skal vise dig, hvem der er Herre!
Hendes Læber bevægede sig til et Par sagte Ord Han rørte sig i Søvne og aabnede Læberne. Saa rev hun sig løs. Hun gik hastigt ud, ind gennem Dagligstuen, med Haanden for Lyset. Hun forskrækkedes ved Dørens Lyd, da hun aabnede den til Gangen, og hun gik ned ad Korridoren. Hun skreg ikke, da hun saa Urne, der traadte til Side for hende.
Dagens Ord
Andre Ser