Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juli 2025
»Derfor komme vi ogsaa tre Mand stærk, for naar det kommer, saa kommer det Alt paa een Gang.« »Ja saa«, svarede Niels, »det var ellers slemt nok.« »Hvorfor det? Er der ikke Plads i Præstegaarden?« »Jo, der er Plads til tyve endnu, om det skulde være men her paa Vognen« og Niels saae sig betænksomt om »jeg har gjort nogle Indkjøb idag og derfor «
Fru Pastorskens «Følelse» slog i Dag til: Enkebaronessens Køretøj rullede et Kvarter senere op gennem Præstegaarden og gjorde Holdt under de to bredkronede Lindetræer foran Stentrappen til Hoveddøren: Er her nogen hjemme? raabte Hendes Naade, saa det klang over Gaardspladsen .....
Naar Frøknerne Abel skulde ud, gik de fra Middag rundt i Frisérkaaber og skændtes. Fru Abel maatte klæde sig paa i sidste Minut og saa' altid ud, som om en Storm havde hærget hende. De legede Ordsprogsleg, saa der ikke hang en Trevl urørt i noget Klædeskab i Præstegaarden. Frøken Agnes spillede tyk Mand i Husmandens Benklæder og bagefter Grønlænder med Katinka til Grønlænderkone.
Emmy staaer i den ene Ende af Præstegaarden og Andrea Margrethe i den anden, saa commanderer de: hei hop, saa maa jeg stakkels gamle Mand galoppere frem og tilbage og parere Ordrer.« Dette sagde Præsten med den mest alvorlige Mine, hvorfor jeg sad aldeles betuttet og saae paa ham.
Luften var saa blød der i Præstegaarden med sin Have, der stødte op Kirkegaarden, og de lave Stuer, hvor gamle Fru Holm altid modtog hende med et glad Smil. Den unge Præst spillede Violin.
Men da det blev Alvor, vedblev hun længe at vægre sig ved at tro det; hun kunde ikke tænke sig det, hun vilde ikke forstaa det. Paa Williams Hoved havde hun lagt alle sine Forhaabninger, i ham og kun i ham havde de to Søstre levet de to Aar i Præstegaarden; han var deres Alt.
Naar Agnes Linde ikke kom til hende, gik Katinka op til Præstegaarden. Hun længtes ordenlig efter at høre hende tale. Og saa saa' hun ogsaa Andersen. Hun saa' dem sammen, Agnes og ham. Hun stod hos, mens de spillede Krocket paa den store Plæne. Hun stod og saa' paa dem de to, som #elskede hinanden#. Hun hørte og saa' paa dem nysgerrigt næsten som et stort Under.
Hun begyndte at føje sig efter den nyskabte Situation. -Ja, min Pige, sagde Enkefruen mat. -Jeg kan jo bringe Depeschen ned. Jeg gaar ind om i Præstegaarden ... Du til Jensen og Møllerens ... Louise-Ældst ordnede Felttoget. Hun forstod, hun var ialfald Svigerinden. Hun var barnlig og raabte "Leve Postvæsenet", da hun løb bort fra Stationen og svingede med sin Parasol. Han var ved Postvæsenet.
»Ja men skulle vi lade Alt det blive staaende, som har været fra Bedstefaders Tid«, meente Andrea Margrethe, »saa bleve vi da tilsidst nødte til selv at flytte ud af Præstegaarden, for ellers veed jeg ikke, hvor vi skulde faae Plads til alle de gamle Træer og gamle Møbler, som Du vil gjemme paa. Har jeg ikke Ret Frederik?«
»Nei virkelig? o det er deiligt! jeg holder saa meget af Zwibler. Tak, Frederik, tak vi maae strax op og vise Mo'er dem, hun vil blive ligesaa glad som jeg.« »Vi ere ikke ved Præstegaarden endnu«, sagde jeg. »Saa De vil ikke give tabt endnu? ja lad os prøve een Gang til!«
Dagens Ord
Andre Ser