Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Saa paa en Gang reiste Carl sig og gik hen og tog hendes Haand. -De er da ikke vred, fordi jeg er kommen hjem? sagde han. De maa ikke være vred. Tonen var saa mærkelig blød, og han blev ved og ved at trykke hendes Haand. Ellen saa lidt paa ham: Vred? Hvorfor dog det? Og hun var saa besynderlig nervøs, at hun fik Taarer i Øinene. Lidt efter kom Fyrstinden og Grev Urne tilbage og Akten begyndte.
Frederikke saa hurtig op: Mor tror mig ikke? spurgte hun; og hendes Øjne var flakkende og upaalidelige som Faderens undertiden var det Mor tror mig ikke ...? gentog hun. Fru Uldahl tog sig sammen: Jo, jo! sagde hun hastig vel tror jeg Dig, lille Frederikke, naturligvis tror jeg Dig! ... Men kom nu med ind til Dig selv og gaa i Seng. Saa taler vi videre om Sagen i Morgen. Du er altfor nervøs nu.
... Da Herluf Berg skiltes fra Scheele, gik han ned forbi Victoria-Etablissementet og saa' Porten stod aaben. Han gik ind i Gaarden; der var virkelig Lys i Kontoret endnu. Da han aabnede Døren, fo'r Adolf forskrækket op fra Stolen han var i det hele saa nervøs, saa han skræmtes ved hver Lyd i denne Tid : -Naa man kommer da ikke ind paa denne Tid, sagde han vredt, uden at banke paa.
»Aa en Mand omkring de 40 med sort Haar, Whiskers og et arrogant Ydre. Høj og kraftig som De selv; han ser ud, som han havde herkuliske Kræfter.« »Og den anden?« »Omtrent paa samme Alder, men spinkel, nervøs ... lidt feminin maaske.
-Kære Ven, sagde Hr. von Pøllnitz man ser aldrig hinanden.... -Bedste Ven, man er Kammerater, og vi lever som fremmede.... -Kære Ven man maa se hinanden.... Næste Lørdag var der Middag hos Hr. von Pøllnitz. Hr. Hofskuespiller Kaim havde Fru von Pøllnitz til Bords. Vaaren kom med kriblende Sol og Grøde. Hendes Højhed var nervøs. Foraars-Uroen angreb Hendes Højhed.
Da endelig den sidste Dag var gaaet, var jeg i saa nervøs Ophidselse, at jeg næsten ikke kunde beherske mig. Hvert Øjeblik faldt den Tanke mig ind, at Vagten havde opdaget, hvad vi havde for. Hvad min Kammerat angaar, da sad han paa sin Seng og bed Negle og skulede efter mig paa sin sædvanlige sløve Maner.
Jeg har kun været der én Gang før, og det var til Lunch, i Fru Carruthers Tid, med en eller anden af Ambassadørerne, og det er morsomt at komme paa en Restaurant om Aftenen. Jeg var mere nervøs, end jeg nogensinde i mit Liv havde været, men hvilken Situation var det ikke ogsaa. Lord Robert fruit défendu ! og Hr Carruthers empressé , og de skulde begge holdes indenfor de rette Grænser!
Canth, der bestandig vandrede frem og tilbage, og som var saa nervøs, at han havde Trækninger i Ansigtet og rystede paa Hænderne, han strakte frem mod Berg, sagde hastigt og halvhvidskende: -Jo de to forstaar man ikke sandt? dette forstaar man, sagde den lille Mand og trykkede Bergs Haand, saa det næsten gjorde ondt i hans fingre.
Hvad er der med lille Vilde? spurgte han og gjorde Røsten kælen. Lidt Hovedpine ... Aa Herregud! han bøjede sig og kyssede hende paa Kinden, som hun hurtig vendte til. Og saa din Hidsighed! sagde hun med mat Stemme Den gør mig altid saa nervøs. Du raaber saa højt! Jeg blev arrig paa den Torsk! bruste han op. Ja, ja, ja! ... Men tror du ikke ogsaa, at Niels har for meget om Ørerne?
Naar Nina begyndte paa en lang Historie, og William og de andre lo lidt støjende, tog Høg sig med en nervøs Trækning op til Panden, og Stella hyssede ad dem. Tavsheden trykkede Børnene, de spiste uden at tale og sad blot og skubbede til hinanden under Bordet.
Dagens Ord
Andre Ser