Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juli 2025
Saa malede jeg mit Ansigt, min Hals og mine Arme med en Væske, som ogsaa fandtes der, fik min forlorne Pisk klæbet paa og tog et Par store Skildpaddebriller af en lignende Slags som Nikolas og satte dem paa Næsen.
Svendsen gned sig under Næsen og snøftede. -Steg, sagde han, Steg er 'et. De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved Toddyglassene. Det var ligesom Bai faldt sammen. -Ja, sagde han: men hvordan er Livet, Svendsen. -Hvordan er Livet, Gamle, med en svag Kone? Svendsen svarede ikke. Bai sukkede og strakte Benene ud fra sig.... -Ja, Gamle, sagde han. Ja vist er det.
Og om Bogholderen: Han bli'er, ryste mig, værre og værre, sagde han og rynkede Næsen, mens han blev ved at spise. Men Ida, der sad og saá paa ham, sagde og smilte: -Du ser saa godt ud, naar Du spiser; og hun førte sin Haand ind under hans Manchet op ad hans Arm. -Ja, sagde Karl, der lo; hvis jeg spiser godt; og han trykkede Armen ned mod hendes Haand.
Hun gjorde sig og en Gang lige som død og sanseløs for Retten; men, som man i en Hast holdt hende noget stærkt lugtende for Næsen, efterdi man kjendelig saa hendes Bedrageri, blev hun forbavset, og i samme Øjeblik med Ansigtets Forandring spurgte: Hvad er det?
Jeg traadte ind i Forstuen og var i Færd med at gaa hen imod en Dør, da jeg pludselig blev grebet i Nakken, fik en Knebel i Munden, medens mine Hænder blev bundne fast i Ryggen. I næste Øjeblik blev jeg løftet op og baaret ind i et Værelse, hvorfra der pludselig strømmede et klart Lys ud. Her sad tre Kinesere, klædte i tung, blomstret Silke og med umaadelig store Skildpaddesbriller paa Næsen.
Hvis man kunde tvivle om, at der var tilstrækkelig Ben i Næsen, saa modsagde dette Læbepar bestemt al Sigtelse for Karakterløshed. Hagen og Kindrundingen var noget af det Fineste, som jeg har seet. Hun syntes at være af Middelhøide og snarere lidt mager end fyldig. Hendes Paaklædning var ikke synderlig moderne, hvilket jeg godt kunde lide; men hvad der især tiltalte mig, var hendes Hovedbedækning.
Det kan nok være, Nakkeskilningen skinnede.... De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Frøken Helgesen sagde, henne fra sin Plads: -Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske.... Frøken Koch gav Brillerne et Tryk over Næsen som for at se bedre: -Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skørter.
Om Aftenen sad Hendes Højhed i Hoftheatret i sin Loge. Unge Begyndere og udtjente Heltefædre aflirede Schillerske Vers. Hendes Højhed hørte det som i Telefon og halvt i Søvne. Hendes Højhed berørte en Gang imellem flygtigt Spidsen af Næsen med Kanten af sin Vifte. Spidsen af Næsen bevægede sig, naar Hendes Højhed skjulte en Gaben. Saadan gik Tiden, og Dag efter Dag.
Om Aftenen gik Katinka op paa Kirkegaarden. Hun vilde sige Farvel til Forældrenes Grav. Hun mødte Thora. Hun havde bragt en Krans op til sin Moders Grav; det var hendes Fødselsdag. De to Veninder stod sammen foran Graven. -Ja du, sagde Thora, naar vi en Gang alle ligger med Næsen i Vejret. De skiltes ved Katinkas Gravsted. -Man træffes altid igen i denne Verden, sagde Thora.
"Naa," Han rejser sig, gaar kroget hen over Gulvet med knirkende Støvler, standser et Øjeblik, lægger Fingren paa Næsen og ser op paa Sokrates. "Kom saa her hen!" siger han. Synderen gaar et Par Skridt frem. Rektor stikker Hovedet helt ned imod ham. "Vil Du saa blive bedre?"
Dagens Ord
Andre Ser