Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juli 2025
Paa hver Side af Næsen, der havde Form som et bredt og stærkt Næb, havde den gravet en dyb Fure. Naar hun vilde give sine Ord Eftertryk, tog hun Næseklemmeren af og fæstede Blikket skarpt og eftertrykkeligt paa den, hun talte med. Øjnene var kuglerunde og matte: de var uudgrundelige for den, der gennem dem søgte at læse i hendes Sjæls Dybder.
Den ene manglede sit ene Øre, den anden et Øje, en tredie Næsen eller en Haand; og disse Tab skyldtes ikke Ulykkestilfælde, men kongelig Unaade. Denne milde Hersker kendte nemlig kun to Straffe, Død eller Lemlæstelse, som bragtes til Anvendelse saasnart de Vedkommende forsyndede sig eller vakte Kongens Mishag.
Men bedst som de logrede og vred sig, kom Frøken Charlotte, der var i Mandsklæder og stod bag paa den lille Enspænderslæde forspændt med Islænder-Mikkel, og snappede hende bort for Næsen af dem og forsvandt langt ud over Bugtens snebelagte Isdække. Nu farer Charlotte igen af med Minka! smilede Fru Line, der saa til inde fra Land.
Den lille Student med den ægteste Frugt faldt for Katinka: -Der kysses, raabte Frøken Agnes. Katinka vendte Kinden til, at "Frugten" kunde kysse. Han var rød i Hovedet og kom nærmest til at kysse hende paa Næsen. Katinka lo og klappede i Hænderne: Jeg falder, jeg falder.... -For Huus, sagde hun. Huus kom hen og bøjede sig ned. Han kyssede hende paa Haaret.
Karl, der sad og funderede inde i en anden Tankegang, sagde, mens han skød Røgen ud gennem Næsen: -Men de Aarhus Grosserertampe er s'gu dygtige. Uden at have hørt det sagde Ida og slog et Par lysende Øjne op mod Karl: -Hvor mon man er i den næste Ferie? Og Karl svarede, idet Smilet kom igen i hans Øjne: -Ja, Fanden véd.... Men Ida maatte gaa. Klokken var altfor mange.
Jeg er jo ikke din Kærrest længere; det blev vi jo enige om, straks jeg begyndte med den anden; saa det kan jo være Dig ligemeget, hva' jeg foretager mig, ikke? Det er jo Aftalen, ikke? Men at Du saadan rejste væk med ham lige for Næsen af mig uden at sige noget. Hva' rager det Dig , hva' jeg gør? Har jeg ikke Lov til at gøre, hva' jeg vil? Ha'de jeg sagt noget, ha'de Du bare skabt Dig taavelig.
Det var snart gjort at borde Baaden, og paa Vej agter sagde Styrmanden, at han var Skotsman og Fætter til Kaptajnen og fra samme By, og at det hele var en Satans Redelighed. Men de skulde nok selv klare sig ud. »Hvordan har I ogsaa baaret jer ad med at strande,« spurgte jeg. »Hverken Vind eller Sø eller Strøm!« Styrmanden var arrig og stødte Luft gennem Næsen.
Han tog et Straa op mellem Stubbene og talte med en Stilfærdighed, der opskræmmede Mikkel: Vi er ved og skal have Krig, sagde han. Han holdt inde og stødte Luften et Par Gange ud af Næsen. Saa fortsatte han ganske jævnt: Ja du kender vel ikke meget til Stillingen, siden du har været saa længe udenlands. Jo, vi skal have Krig, vi andre her paa Egnen, og nu skal du høre . . .
Man kommer da allenfals op paa Kirkegaarden. Et Øjeblik ser jeg hans brede Skikkelse. Saa er han eet med Natten. Lykkelig Rejse! Jeg tror ikke, han hører det. I det mindste svarer han ikke. Langsomt driver jeg selv hjem over Pløjemarkerne. Intet kan jeg se. Hvert Øjeblik synker jeg i, som traadte jeg kun i Mørket og er ved at gaa paa Næsen. Hunden kommer bagefter mig.
Karl rynkede Næsen: -Vist saa, alle vi Eichbaum'er er Jyder. Det er da der, vi har haft no'et. Og de drak. Karl blev ved at sidde og rette an for hende stadig med Albuerne paa Bordet: Ost og Sellerier, som han to Gange stak over og dyppede i hendes Saltkar. -Hvor de var dejlige paa "Ludvigsbakke", sagde Ida. -Ja.
Dagens Ord
Andre Ser