Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
-Farvel da Mo'er, sagde hun i Kokkenet og lob. Hun gik over Gaerdet og ind gennem Bryggerset dernede. Sofie modte hun i Gangen; hun gik og bragte Mad ind: -Aa Gud, at se Skovrideren igen saa frisk og sund den Glaed' at se ham Sofie glemte Maden af Rorelse aa Gud, om Fruen kun' se ham, saa frisk og sund han er. Er han? sagde Tine blot og smilte.
Det vor som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa Eng og Aa og Gaarde og »Fa'ers« Skov. Fru Berg saa' frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke mer, stod kun bleg og stille. -Mo'er, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor maa vi rejse. Moderen rørte sig ikke: Fordi Fjenden er over os, sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang, han havde været i Kirke.
-Men, Tine, dernede er Huset fuldt, sagde Madam Bolling hun havde saamaen ogsaa Huset fuldt : Og her gaar det nok, her gaar det nok! ... Hun vilde have Tine derned. -Ja, Mo'er, ja, sagde Tine, som puslede om Bolling han var snavs igen. -Ja, Mo'er, ja, nu gaar jeg. -Saa farvel Fa'er, sagde hun og tog ham om Hovedet der var noget eget mildt og stille over Tine : Farvel.
"Naturligvis var jeg det ... skønt jeg vidste jo ikke Deres Adresse men det er da meget morsommere at mødes saadan rent tilfældig. De er jo snart det eneste Menneske, jeg kender her i København ja, og saa Deres Mo'er da ... Hun har det vel godt kan jeg tænke ...?" De stod begge to og saa hinanden smilende ind i Øjnene.
Mølbom slaaet en Klo i Lange og var igen paa Møen, mens »Mo'er« gik lidt henne til en Side med lange Arthur, begge tavse, i et trægt luntende Trav Fru Mølbom i Galosker som et Par halvgamle Heste, der længe har trukket sammen. Fru Dunker og Scheele gik inde under Træerne naar de var alene, støjede hun ikke mer.
"Nej men jeg ved det jo." "Ved De hvad, Frøken Herding" han standsede et Øjeblik og slog Dupskoen af Stokken mod Stenbroen "var jeg i Deres Sted, saa gjorde jeg sandt for Dyden Oprør." Hun blev ved at gaa men bøjede Hovedet, som om hun overvejede denne Mulighed. "Nej," sagde hun saa, "det gør jeg nu ikke. For det er Synd for Mo'er." "Mener De det?" "Ja, det ved jeg, det vilde være.
»Nei virkelig? o det er deiligt! jeg holder saa meget af Zwibler. Tak, Frederik, tak vi maae strax op og vise Mo'er dem, hun vil blive ligesaa glad som jeg.« »Vi ere ikke ved Præstegaarden endnu«, sagde jeg. »Saa De vil ikke give tabt endnu? ja lad os prøve een Gang til!«
Stille lagde han sin Gave paa Bordet, halvt skjult, og gik. -Nu kan vi hente Fruen, sagde Tine. Børnene stormede afsted ind mod Huset, op ad Trappen. -Mo'er, Mo'er nu Og Tine aabnede Døren. Hvidklædte løb Børnene foran Moderen, mellem de grønne Hække, ned mod det hvide Lysthus. -Mo'er, Mo'er, blev det ved at lyde. -Mo'er, Mo'er, lød det, til de naaede det hvide Lysthus.
-At du først kommer nu, sagde hun. Om du havde vidst min Angst. -Jeg kunde ikke komme før. Elisabeth saa paa mig. Jeg har aldrig set et Ligs Ansigt saa blegt. Og jeg forstod det som hun ikke kunde spørge om. -Det er dækket, sagde jeg. Jeg følte hendes Arme knugende om min Hals. Vi gik hen til Mo'er, og vi talte til hende og satte os hos hende. Men hun hørte ikke.
Mo'er vilde aldrig gaa ud, aldrig ned paa Gaden: og havde hun været ude, kom hun hjem fortvivlet, og hun vidste om #den#, som havde lét ad hende, og den, som havde vendt sig bort eller var drejet af for ikke at hilse. Lægen blev ængstelig, og han mente, at Forandring af Luft, af Sted var det eneste, som kunde hjælpe.
Dagens Ord
Andre Ser