Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
»See her, Mo'er, hvilke deilige Zwibelløg Frederik har foræret mig«, sagde Andrea Margrethe, da vi atter vare komne til Ro i Dagligstuen. »Og see her, hvad Christopher har bragt mig«, sagde Emmy, idet hun rakte en Bog til Andrea Margrethe. »Hvad er det? Claudius' Wandsbeckerboten!
Og hver af Børnene greb sin Gave og strakte den frem i oprakte Hænder. -Mo'er, Mo'er, det er fra mig. -Mo'er, Mo'er, næh, det er fra mig. Og paa Tæerne stod de for at faa det rakt. Et Nu stod Moderen, hvid mellem de hvide Børn. Hun saa' saa langt ud over de sommerlige Enge. Alt var badet i Lys: Himmel og Luft og Jord. -Hvor Dagen er skøn, sagde Moderen. Og hun smilte.
»Det er, fordi den gaaer saa langt borte, den er jo ovre i den anden Ende af Gaarden, derfor seer den saa lille ud«, skyndte Andrea Margrethe sig at sige, men jeg kunde see paa hendes Ansigt, at hun kæmpede en haard Kamp med sig selv for ikke at briste i Latter. »Aa hvad er det for en Snak«, svarede Præsten; »kom Mo'er og see: er den Hane nu ikke bleven mindre end igaar?
Men et Nu efter ved jeg hvordan laa vi med Hovedet ind til hinanden, og Fa'er, han græd med Hovedet mod min Skulder. -Naa saa til Arbejdet, sagde han, saa længe der er Liv, er der Haab. Og aldrig glemte han at sige: Intet til Moer ikke et Ord til Mo'er ... Hun maa ikke ane det, hun vilde ikke overleve det. Hun overlevede det.
Derfor gaar de nu Allesammen og spænder hver sit blaa Lykketelt ud over Dem i Stedet for at lade Dem selv om, hvordan det skal være. For Deres Mo'er er det Lykken at sidde hen bag lukkede Vinduer og lade Livets Safter langsomt tørre ind i sig. For Deres Onkel er der ikke andet end at gramse til sig, hvad Dagen byder.
Saa snart der kommer Nogen til os, saa sidder Mo'er og taler med dem, som om jeg ikke var til Stede. Men mest er det Onkel Kihler. Saadan han ser paa mig jeg kan blive helt syg af det." "Har De har De talt med Hr. Bøg om dette?" Der kom syntes han et hurtigt Blink af Mistænksomhed i hendes Øjne. "Hvorfor spørger De mig om det?" "Det faldt mig ind. Han er jo Deres Barndomsven."
Og vi sad blege og forvirrede og lyttede efter enhver Støj, om det ikke kunde være Fa'er, som kom og vi rørte knapt Maden. -Naa, sagde Mo'er, I er ogsaa kræsne? I spiser ingenting.... Vi tvang nogle Mundfulde ned og saa' paa hinanden. Da vi rejste os fra Bordet, kunde jeg ikke holde det ud mere. Det var som jeg skulde kvæles af Uro og Angst.
Huus, tillader De ... Hun skulde igen forbi. Hun følte paa Tæppet.... -Mo'er si'er altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst. Enkefru Abel kaldte undertiden Døtrene for sine "Flagreduer". Men Navnet vandt ikke Hævd. Der var noget ved Louise-Ældst, som absolut udelukkede Begrebet "Due". Og det blev ved "Kyllingerne".
Hun stod op og lagde Bordtæppet sammen til Natten det var det gamle Bord derhjemmefra og trak Hylstrene over Sophapuderne: det var hendes Brudegaver endnu.... Naar hun var kommet i Seng, græd hun i Puden ganske stille. Herluf stod op og listede sig ud af sin Seng: Mo'er hviskede han ved hendes Hovedgærde. -Mo'er, du skulde ikke græde sagde han.
Gaa De nu i Seng, saa skal Mo'er sende Dem en varm Kop The op imorgen tidlig, og saa kan De komme ned til mig og læse lidt i Provst Møllers Haandbog for Præster, som De jo interesserer Dem saameget for, saa skal De see, at det gaaer nok over. Godnat, Nicolai, og god Bedring!«
Dagens Ord
Andre Ser