United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hver af Børnene greb sin Gave og strakte den frem i oprakte Hænder. -Mo'er, Mo'er, det er fra mig. -Mo'er, Mo'er, næh, det er fra mig. Og paa Tæerne stod de for at faa det rakt. Et Nu stod Moderen, hvid mellem de hvide Børn. Hun saa' saa langt ud over de sommerlige Enge. Alt var badet i Lys: Himmel og Luft og Jord. -Hvor Dagen er skøn, sagde Moderen. Og hun smilte.
Lærker og alle Fugle jublede over den vide Eng. Der var fuldt af Sang og Sol og Kvidren over de sommerlige Marker. Lænkehunden sov i den hede Gaard og lod sig ikke vække. Et Par skurede Bøtter var stillet til Tørring i Solen. Katinka aabnede Gangdøren; man hørte kun Fluernes Summen gennem de lyse, kølige Stuer. Hun gik ind gennem Havestuen ud i Haven. Der var ikke et Menneske og ganske tyst.
Dagens Ord