Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juli 2025
Pludselig tog hun Hænderne fra Ansigtet og saa op paa ham. Jeg troede, du var god, Mikkel, klagede hun, og hendes Stemme var ganske træt af Graad. Det er jeg ogsaa, svarede Mikkel rystet. Han beherskede sig med yderste Møje. Du er i mit Hjærte, Ane Mette, stammede han lidt efter, fuld af Sorg. Andet kunde han ikke sige.
Niels tav og snusede flere Gange, inden han kunde fortsætte: Næsten inden de havde faaet hinanden, og selv døde hun i Barselseng. Da var det Ide blev født. Men da Ane Mette nu ogsaa døde, vilde Steffen ikke længere sørge for hendes Familje ved Siden af. Saa var det, Jakob Spillemand tog sig af Ide. Niels tav.
Men hvorfor de nu spurgte efter Mikkel, det var fordi . . . Her afbrød Niels Fortællingen og saa paa Broderen som for at forberede ham. Ja Ane Mette er jo død, sagde han varligt. Mikkel rørte sig ikke. Det var et Slag for ham. Men det var som havde han ventet det i hundrede Aar, det gjorde ikke ondt. Han havde vidst det, eller hans Sind var selv dødt paa det Sted.
Hun rejste sig med saa smidig en Kraft, at Baaden krængede, og vendte sig ind mod Land, de var langt derfra, allerede ude paa det sorte hun vilde skreget højt men glemte det, lammet af en krydsende Erindring hun gav en kort Lyd, et Hik, og sank ned paa Toften igen. Mikkel lagde sine ledige Arme over Kors. Da for Ane Mette op, hun brast ud i Graad og Skrig. Hvad er det Mikkel, hvad vil du?
Det bliver saadan en mild Aften, Solen er ikke gaaet ned endnu, vedblev Mikkel. Han saa Ane Mette ind i Ansigtet. Hun lod Øjnene løbe ud over Aamundingen, og Mikkel sporede et flygtigt Liv i hendes blaa Øjne ja Mindet, Mindet om en anden Gang. Det kunde jeg gærne, svarede hun med et altfor mildt Tonefald, og hun saa endnu ud over Vandet i sine egne Tanker. Kom saa! udbrød Mikkel utaalmodig.
Det var saa stille, at Fuglenes Fløjt hørtes tydeligt inde fra Land. Ane Mette gav sig til at tale lidt om almindelige Ting, og Mikkel svarede ikke mange Ord; Baaden drev udad med den sidste svage Strøm i Udløbet. Ane Mette tav igen. Og Solen gik ned. Lidt efter krusedes Vandet, det var Fralandsbrisen, der rejste sig mod Skumringen.
Og nu letter Allikerne igen. Inde mellem de høje Bøge skinner et nystrøget Forklæde frem. Jeg finder "Halløj Mette" liggende paa Knæ for Foden af en Stamme pirkende Løvet til Side med en Pind. Før hun faar set mig, er jeg over hende. Der fangede jeg dig. Hun kryber sammen under mit Greb. Jøsses, saaen en gammel, rynket een som mæ. De' var osse novet o tae paa Vej for. Hvad laver du.
Og saa lugter her altid saa friskt af vaad Jord og grønne Blade. Du ser saa kev ud. Skyd Skidtet op i Livet, Farlill. Joe. Mette har i lang Tid siddet og set paa mig. Jeg ved at hendes Øjne har fulgt hver eneste Trækning i mit Ansigt, og jeg har ladet mig betragte uden at se igen. Du maa ekk faa hinner. Æ de' Tanten, de' æ galt med? Tanten! Ja, hun skal hae en anden. Hvor Fanden ved du det fra?
Og du skulde have hørt saa kønt, som han sagde Tak .... Vi skal for Resten have en lille Bazar i næste Uge. Han har bedt mig om at gaa rundt med en Liste. De kan, Frøken Jensen. Og saa ser han saa bestemt paa een. Aah, han er et magesløst Menneske ..... Du skal give noget Mette. Jeg har Listen med. Næh, de skae jæ sgut'te, vi kae hae Bazar nok te Hverdavs.
Han holder meget af at sove Dagen hen i en Rørholm. Pludselig dukkede "Halløj Mette" frem. Hun sluskede lige forbi mig med en mægtig Bunke Kvas paa Ryggen. Hej! Du ved, det er forbudt at sanke i de grevelige Skove. Skovrideren siger, at Vinden blæser Løvet bort, naar Grenene bliver taget. Næsten som en Hind sprang hun i Vejret og saa sig forvildet om.
Dagens Ord
Andre Ser