Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
En Dag, William kom hjem fra Skole, fandt han Huset i Oprør. Fruen var blevet meget syg. Nina havde været henne at male, Jomfruen var beskæftiget, Saa havde Fruen, som var meget rask den Dag og havde ladet Prøver komme fra en Butik for at vælge Stof til en Rejsedragt, været alene i Kabinettet. Hun sov, da jomfruen gik. Men noget efter havde Borgmesteren fundet Fruen som livløs midt paa Gulvet.
Men selv om vi havde Penselen og de friskeste Farver til vor Raadighed, kunde vi dog ikke male Solen, den lette Bjergluft, den elastiske Stemning til at nyde, den dybe Ro til at samle Sligt maa sees og føles. Fra dette Sted kjørte vi endnu et
Inden vi endnu havde hængt vort Overtøi fra os, indfandt der sig en meget fed, bleg Opvarter med Carbonade-formede Whiskers. Han foer hen til Stephensen og trak hans Paletot af ham med et: Velkommen, Hr. Professor! Og sandsynligvis for at der ikke skulde kunne blive nogen Tvivl tilbage om hans Personalkundskab tilføiede han skyndsomt: Kommen fra Danmark for at male her igjen, kan jeg tænke?
Vi medførte kun et lille Telt, og i dette sov vi nu 13 Mennesker, Mænd og Kvinder imellem hverandre. Frisk Lyng erstattede Sengetøj. Om Morgenen tidligt gik jeg ind paa Øen for at undersøge nogle Hedningegrave. Maleren var, medens det endnu var halvmørkt, gaaet til Fjælds for at male.
Jeg blev ved at gaa op og ned ad Gulvet, og uden selv at vide af det, truede jeg med knyttet Næve ad Stephensens #alter ego# paa Strandbilledet. Jeg greb mig selv i denne Bevægelse, idet Døren gik op, og hurtig foer min Haand ned i Lommen. Minna kastede sig udmattet i den lille Sopha: Hvad vil han mig! udbrød hun i en forpint Tone. Dig? Han er jo kommen her for at male. Hun rystede paa Hovedet.
Men hun skal lystre, lystre, lystre ! skreg det i ham. Om jeg saa skal tærske hende flad , skal hun lystre! Og Tanken om, hvilke Ydmygelser han skulde finde paa at straffe hende med i Aften, naar de blev ene oppe i Soveværelset, gav sig til at male rundt og rundt i hans Hjerne.
Jeg ønsker meget, at hun kom, men det er mig for pinligt at kalde hende hertil som for at tage Afsked jeg #tør# ikke, det er maaske Overtro, men man skal ikke male Fanden paa Væggen. Men jeg? maa ikke jeg bede hende om at komme ? Alt mit Haab flammede op, jeg øinede en ufeilbar Vei til Frelse, naar jeg inden Afgjørelsen fik hende indenfor dette Hus.
»Det tror jeg ikke.« Carman saa ned i Gulvet. »Det er for Resten grinagtigt at male et Værelse med saadan kridhvide Vægge, hvad?« Detektiven betragtede ham forskende. »Hun vilde have det. Det gav saadan Kølighed. Er De saa snart færdig med deres Undersøgelser?« »Ligestraks, kære, tag det med Ro! Blot jeg endnu maa se Værelset, hvor Skrinet med Ægteskabsløftet og Juvelerne staar.« »Ja a?
Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere. Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Naar Vindusforhængene blev trukket fra, lod hun Sengens Forhæng falde for. Lyset maatte ikke naa hende. Hun var bange for dets Ubarmhjertighed, sagde hun til Nina. Men hver Dag, naar Nina spillede eller var henne at male, lod hun Jomfruen trække alle Forhæng Fra. Vinterdagens gnistrende Lys faldt inde i Kabinettet. "Som en hel Syndflod," sagde Stella.
Dagens Ord
Andre Ser