United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vejene laa som morke Sumpe og de afbraendte Huses svaertede Mure gabede op imod dem. Bag Skoven stod Ronhaves Brandsojle op som et Sorgebaal, der naaede Himlen. Signalerne begyndte at lyde og de klang magtlose mod Kanonernes Brag. Skanserne kastede Rogen tyk ind over Landet, som vilde de indhylle det i Nat.

Hun satte sig tavs og lukket i Onkel Joachims Lænestol bag Pengeskabet. Sønnen tog Plads i Sofaen ... Gaardens Lyde hørtes tydelig i Stilheden. Kan der snart gaa Hul paa Dig! fôr Hans paa én Gang op, saa nervøs blev han af at sidde der og vente paa, hvad der skulde komme.

De' ved vitte, men helt nøgne behøver vi da heller ekk a komme te o goe, o Huset faar vi smens nok. Lelle Frærik ... Hun nærmer sit Ansigt tæt til hans. Skae vi saa lægg Piven, Skat. Den snorker lieveller. Saa er'et vel fordi a den æ søvnig. Hi ... hi ... hi ... hihi ... En hel Masse gurglende Lyde baner sig Vej op igennem hendes Strube. Du kae da sie de', saa man kae le a'et, Frærik ... hi.

-Ja, Villadsen, sagde Hans Excellence, det kender jeg. Der gik et pludseligt Smil over hans Ansigt, og med et Udbrud, der lod det ene Ord lyde som slyngede han en Sten frem gennem den høje Stue, sagde han: -Ja. -Der er indrettet som de andre, sagde Jomfru Villadsen, ustanseligt hulkende. Der blev Tavshed et Øjeblik, til Excellencen paa ny vendte Øjnene mod Tudsen. -Og hvor er han? spurgte han.

Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles. Thi dette forkrænkelige iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

Han trallede, jublede og sang. Han talte ud i Stormen, som lod hans Raab fyge væk, han deklamerede og raabte. Hans Jubel trængte til Ord usammenhængende, stormende Ord, Raab, uartikulerede Lyde men raabe maatte han. Sejr Sejr han havde sejret. Alt, hvad han havde oplevet, stormede ind paa ham og raabte til ham, og alt syntes han, det maatte føre ham til dette Maal.

Manden gjorde, hvad han fik Befaling til. "Du er blind og stum, du kan hverken aabne dine Øjne eller din Mund." Manden prøvede ad, men med samme Resultat som før. Hans Mund og Øjne var og blev lukkede. Denne Gang var hans Rædsel større, end Ord kan udsige, og han styrtede sig for Nikolas Fødder og bønfaldt ham om Skaansel med uartikulerede Lyde.

Rener skal jo kunne vise sig tamme over for Hunde.“ „Ja, du har maaske Ret!“ svarede Manasse med betænksom Mine. „Havde du ønsket det før, saa var jeg ogsaa gaaet ind derpaa; jeg følger dig jo for at lyde dig; men nu er det visselig for sent.“ Saa kørte vi i tre Timer, uden at der veksledes Ord imellem os.

Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmåde, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle, at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstå, et Bevis Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I også lide; hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder, og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Åbenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle, med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium, de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed. når han kommer for hin Dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder.

Naar jeg ikke desmindre tager Ordet, da er det ikke blot for at tilfredsstille en personlig Trang; men det er nærmest foranlediget ved det sidste Ønske, vor bortgangne Ven udtalte til mig, at der ved hans Baare maatte lyde et Vidnesbyrd fra den Højskole, hvortil han havde viet sin bedste Kraft.