United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa vil hun spille for Dem, føiede jeg til, skjøndt det var mig, som om jeg ikke skulde kunne faa et Ord frem. Beethoven, hviskede den Gamle og lukkede Øinene. Fru Hertz lagde Hovedpuden bedre tilrette; derpaa gradede hun; Thermometret var sunket til lidt under 41° C.

-Ja, sagde Moderen og stammede: Fritz, jeg véd ikke, hvordan det er gaaet til. Men Faderen lukkede sit Vindue, og Moderen sagde sagte til Tine, mens hun trak Skuldrene op, som hun gottede sig: -Nu skal Manden have Kaffe. -Gud, Tine, de Liremænd kan de tusinde Historier. Liremanden kom ind i Folkestuen, og Moderen hørte paa hans Snak i timevis.

Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede ham. Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren." Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Søn?"

Mor kan ikke taale den Slags Sindsbevægelser og hun lagde en Arm om Fru Uldahl og førte hende tilbage til Dagligstuen og lukkede Døren. Derpaa vendte hun sig om imod Herredsfuldmægtigen. Hendes Læber dirrede, og hendes Øjne flammede: Hvad vil I her? spurgte hun. Isidor stod forvirret: Vi ... ja ... Ja, hvad skal jeg sige til Far, at I vil ham?

Hun dækkede Ansigtet med sine Hænder og sad længe stille: Nei, sagde hun, han skal aldrig mig nedværdiget. Og hun led Smerterne taus, udstrakt paa Chaiselonguen, med lukkede Øine. Om Aftenen kom Konferentsraaden; hun slog Øinene op af et kort Blund: Er det Dem, sagde hun. -Naa, har det været meget slemt? -Ja Ellen reiste sig det har gjort ondt, sagde hun.

Han jog langt borte efter Kalvene, saa de satte i Galop fra Vandtruget paa deres slatne Ben; Rugehønen laa med bredte Vinger over Kyllingerne i Solen ved Stalddøren de rullede ligesom smaa gule Æg mellem Gaardstenene ... Og Lars kørte ind, mens Moderen lukkede alle Vinduer op, for at Duften kunde trække ind i Stuen, og saa kom Ruglæssene med alle Ørentvistene....

Jeg vilde tage Bogen, men hun snappede den, glattede lidt paa de krøllede Blade og lukkede den inde i Bogskabet. Du Stakkel! og saa maa du undgjælde! Ja, ligesom jeg ser op Klask Og vi brast i en ustandselig Latter. Den Gamle vaagnede det havde allerede givet et Sæt i hende, da jeg fik Bogen i Hovedet. I gjør jo et Spektakkel, Børnlille! saa at Vægteren snart maa komme herop, sagde hun.

Damerne og Herrerne af Hofstaterne blev stikkende i de hviskede Samtaler, og, som Højhederne, sad de smilende, bøjede frem med interesserede Ansigter og sagde ikke noget, drejede Knivene mellem deres Fingre og saa' paa hinanden. Hans Højhed rømmede sig meget højt, Gang efter Gang. Den Mund, naar hun dog lukkede den Mund.

Men til Tine, sagde hun, og hendes Ansigt var vendt opad mod hendes Stjerner, som hun gav de mange Navne: -Tine, der er i Livet kun to Ting Kærligheden og Døden. De naaede den store Port. Tine tog Slaaen fra. -Men nu maa vi hjem, sagde Moderen. De gik hjem, Børnene ved hendes Side. Der var saa ganske tyst og alle Huse var lukkede. Mennesker mødte de ikke, og Hundene kendte dem.

Hendes Mand var den eneste, som et Øjeblik lukkede Øjnene; men da han gav sig til at skrige i et Mareridt, skyndte man sig at vække ham. Da han vaagnede, sagde han: „Nu maa vi flygte til Tartunaq. I Nat vil hendes Genfærd komme. Men naar vi skal forlade Bopladsen her, maa Kvinderne trække deres Støvler af og vade over det Sted ved Fjæren her, hvor Vandet plejer at gaa op ved Flod.