Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juli 2025
I et saadant Hjørnehus, hvor fire Gader stødte sammen, boede de gamle Folk paa første Sal. Der var et evigt Bulder af store teltdækkede Landvogne, Fragt-Vogne fra Godsbanen og alle mulige Forretningskjøretøier, og det var aabenbart denne Larm af en flittig Færdsel, som tiltalte den gamle Königsberger-Kjøbmand og lod ham foretrække dette Sted for luftigere, men mere døde Qvarterer.
Bare Gulvet holder! sagde Hendes gamle Naade. Men de unge bar Musiken op i Salen og for rundt til dens Toner med Larm og Latter. Lidt efter kom ogsaa nogle af de ældre op i Riddersalen; og et Par af Herrerne bød Damer op til Dans. Grev Scheele bukkede chevaleresk for Enkebaronessen. Han havde lagt Mærke til, at hun udspionerede ham.
Men I maa være retfærdige og det her i Aften den Maade, I har stillet Jer paa den er ukærlig den er nederdrægtig ..." Der brød en forbitret, glammende Larm løs nede i Salen. For hans Øjne glimtede det hadefuldt frem af et Par Hundrede Ansigter. Det saa ud, som om de fleste Mennesker dernede var Vilddyr, der kunde styrte frem og sønderrive ham. Men de raabte bare.
Det var saa store Modsætninger, disse to Mænd, at jeg ikke kunde lade være at betragte snart den ene, snart den anden. Den ene, den sortklædte, snu Politiker, den anden, den svære, sabelraslende blaa Husar. Saa tog de begge Plads, Talleyrand lydløst, Lasalle med en Larm, som om et helt Regiment satte sig ned.
Fra Tunnelen, fra Cirkusbygningen, fra National lød »Fahrbacherne«s Støj, Violiner, Trommer og Triangel i én Tummel, som for at holde Gæsterne sammen til et allersidste Glas.... Og midt i den glade og hidsige Larm, laa Victoriateatrets korte Façade tavs og mørk lig et underligt Gravmæle. Den rigtige Vinter vilde dog ikke komme.
Han hørte den som raabt gennem en stærk Larm, han virrede med Hovedet, saá frem ud i et stort Mørke, syntes, han maatte rive de første Ord frem fra sin Gane, saa tør, sammensnærpet var den. Men lige med ét saá han nederst i Salen "Professoren" gaa frem af Rummets Mørke han stirrede et Nu paa hans Ansigt, knugede Armen mod sit Bryst, og med en forfærdelig Kraftanstrengelse hævede han Stemmen.
Blot se at tæmme dette rebelske Dyr, der arbejdede indeni En og som ikke gjorde anden Nytte end at sætte Menneskenes Tilfredshed med Livet paa Spil. Viggo Bøg vilde svare. Men i det samme rejste der sig i Mængden en uhyre Larm. Fra alle Kanter slyngedes der høje Raab mod Brydertribunen. Tusinder af glødende, ophidsede Ansigter var vendt mod de to Mænd deroppe.
Dick og Fru Weldon smilede over det store Barns Lyksalighed og gratulerede ham godmodigt til hans Fund. Natten faldt nu paa med sin dybe Stilhed og Maanen hævede sig op over Skovens høje Træer, og sendte sit hvide Lys ud over Floden. Men pludselig afbrødes Stilheden af en fjærn Larm, en sugende Lyd, som af et arbejdende Pumpeværk.
-Deres Heste...? Ja de har mange, og hans Kikkert søgte op mod Amfitheatret. Ellen hørte Publikums Bifald som en fjern Larm, hun blev svimmel af at sé Hestene, der fór rundt bag en let Taage for hendes Øine. -Jeg er ikke vel, sagde hun, tror De, Vognen er kommen? Carl gik ud for at sé ad. Lidt efter tog de hjem.
Larmen deroppe fra naaer fortumlende ned til dem, den kribler med hemmelighedsfuld berusende Magt gjennem hver Nerve og gjør det lille Hoved ørt, som Kjærligheden gjorde det i de unge Dage, de knap mindes længer. Den breder sig ud over dem, denne dæmoniske Larm, ud over Vognborgen, over Pladsen, over alle Gaderne rundtomkring.
Dagens Ord
Andre Ser