United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


De andre var hørt op at spille, sad lidt tause i Kredsen rundtom. Hun vandt. -Bliver De ved? Bernstorf blandede Kort. -Ja, med halvtreds. Hun traadte hen til Bordet, blev staaende og holdt selv Kortene. Hun tabte; og vandt og tabte. -Mer Mer hun havde atter tabt. Baronesse Rosenkrands reiste sig og lagde Armen om hendes Liv. -De ruinérer Dem, sagde hun. Ellen hørte ikke. En Gang endnu.

Thi var Varslerne hende ikke gunstige i første Omgang, lagde hun Kortene op og op igen, indtil Resultatet slutteligen svarede til Forventningen. Og gik Lykken hende uvægerligt imod, havde hun jo som en sidste Balsam alle Nils's Breve fra de gode Aar ... Hun havde indrettet sig et Slags »Kapel« i det cirkelrunde Taarnkammer paa første Sal.

Hun slukkede Vindueslysene og vilde forsoge at skrive paa Brevet til Fru Berg, som hun havde liggende. Men hun skrev ikke; laeste kun det Skrevne, bojet under Lampen: Ja det var om Skovrideren alt, hver Saetning alt . Og pludselig lod hun Brevet ligge, slap det og gik ind, ind i Havestuen i Morket. Der lagde hun Hovedet ned mod det kolde Marmorbord og graed ...

Ganske vist sagde jeg mig selv, at det var kun den ydre, tilsyneladende Mandighed, der i Virkeligheden kun vidner om større Bevandring i det selskabelige Liv; men beskjæmmende og foruroligende blev det ligefuldt. Minna tog imod Bladet uden at svare og med sænket Blik. Hun lagde det i sin Mappe ved Siden af mit Portrait, og jeg udlagde dette Naboskab som et godt Varsel.

Sagte lagde hun sit Hoved ind til den gamles Bryst: Tak, sagde hun. Tak. Hvor De er god. Den gamle Frøken klappede hendes Haar med de rystende Hænder. Der blev til Natten redt for Priorinden i Frøken von Salzens Sovekammer. -Det giver mere Ro, sagde Frøken von Salzen, mere Ro, Barn, naar man er to sammen.... Et Par Dage efter fik de Telegram fra Otto Heinrich. Han vilde komme hjem om Aftenen.

Indtil Hunnen pludselig gjorde sig fri og lagde sig fladt ned i Græsset med Bugen mod Jorden. Og Hannen, den hvidgule, i et Spring satte op paa dens Ryg, spændte sine Poter fast omkring dens Krop og huggede sine Tænder i dens Nakke. Oppe bag de aabentstaaende Vinduer i Kabinettet laa Hendes Naade endnu henstrakt paa Kanapeen. Ja ... Jeg elsker dig ...

Han fortalte hende alt, en barnlig hengiven Fortrolighed, der intet skjulte; han laa paa Panterskindet med Hovedet i hendes Skød, mens hendes bløde Haand gled hen over hans Kinder, og naar han løftede Ansigtet, kunde han møde hendes Blik, saa mildt, saa ubeskriveligt ømt. "Kys mig," sagde han, og hun lagde Armene om hans Hals og kyssede hans Pande.

De omtalte Guldfuxe tiltalte os meget, men vi havde iøvrig ogsaa et Sværmeri for kulsorte »Rappen«. Megen Vægt lagde vi naturligvis paa Villaens Stil; og vor Smag stemmede overens, idet vi foretrak en ikke altfor rig Renaissance. Et Ideal af denne Art fandt vi paa et Hjørne ud imod Stadsparken.

Arveprinsen førte sin Brud ned ad Trappen mod Vognen. Erkehertuginden hilste smilende til Lakajerne, der var stillet op en haye . Saa satte et Par store Mynder halsende hen over Gaarden og fo'r op af Bruden. Hun løsnede Armen af Arveprinsens og omfavnede Hundene. De blev ved at halse og lagde Forpoterne helt op paa hendes Bryst.

Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt, og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder, at de endogså bare de syge ud Gaderne og lagde dem Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.