United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der sad jo ogsaa Hr. von Eichbaum ... jo, det var ham ... hun havde vist ikke lagt Mærke til ham paa længe. Men hun huskede godt, Billedet var fra det Aar, da han var kommen hjem fra en Skole i Svejts og altid laa paa Græsplænen saa lang han var.... Og dér stod Konferensraaden ved Flagstangen.... Hun gik hen til Chatollet, slog Klappen ned og tog et Par andre Billeder frem. Dér var det fra Søen.
Hansen tog det bort, alting, til Konferensraaden atter sad foran sit tomme Bord. -Kald Frøkenen ind, sagde han. -Ja, Hr. Konferensraad. Hr. Hansen gik gennem den store Dør og Frøken Erichsen kom ind: -Er det Puderne, Hr. Konferensraad? spurgte hun. -Ja. Frøken Erichsen lagde dem varsomt bag Konferensraadens Ryg og Hoved. Mens hun gjorde det, sagde han: -De Ting er i Orden.
-Det er hos Christen Nielsen, sagde Brandt. Et Nu saá de Brandskæret, bag Laderne, i Mørket. -Pas Avlsgaarden, sagde Konferensraaden til Forvalteren.
De gik ud paa Taaspidserne, mens Ida holdt saa fast i Frøkenens Kjole, og de satte sig i Sofaen. Der var ganske tyst. Kun Uhrets haarde Dikken. -Frøken, hviskede Ida: dør Fa'r? -Men Barn, men Barn, sagde Frøken Rosenfeld og strøg over Haaret paa Ida, der begyndte at græde, uden Lyd. De hørte Trin i Havegangen. Det var Fru Brandt, der kom ind foran Konferensraaden.
-Dér, sagde han og lagde Anvisningsbogen paa Bordet. Man hørte Pennens Skratten, medens Konferensraaden skrev: -Dér, sagde han og skød Anvisningen bort: -Vil Du kvittere. Konferensraadens Øje betragtede Excellencen, mens han skrev paa det fremlagte Blad. -Tak, sagde Hans Excellence og løftede Ansigtet. Men Konferensraaden saá vist ikke Excellencens halvt fremstrakte Haand.
-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. -Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. -Naa, ja, ja.... Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet længe. Ida gik tilbage til Køkkenet, men Schrøder jog hende ud. -Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa varmt, at man maa kaste Klæderne.
Pigerne i Hovedbygningen slog Vinduerne i, og Konferensraaden begyndte at raabe straks nede ved Indkørslen: -Er der lukket? er der lukket? mens Forvalteren kom løbende ud af Avlsgaarden i en stor Kappe. Gæsterne, der var angst og stivlemmede, kom af nede ved Trappen. Fru von Eichbaum var hvid som et Lagen og gik ind i sin Stue og tændte Lys bag nedrullede Gardiner.
Godsforvalterens Piger løb hende hujende forbi med Lagener fra Blegen, og inde i Avlsgaarden hørte hun Forvalteren, der raabte, at Lugerne skulde lukkes da begge Vognene kom, alt hvad Tøjlerne kunde holde, nede paa Vejen. Konferensraaden sad i Kalechen hos Fru von Eichbaum.
-Der er ingen, som har haft Bud efter Dig, lallede Konferensraaden med sin tykke Tunge. -Jeg hørte, det var blevet værre, sagde Hans Excellence, der nærmede sig det nedtrukne Gardin. -Lad Gardinet være, sagde Konferensraaden og løftede den venstre og vanformede Haand.
Konferensraaden husker, det var en tung Time, før vi fik Kre'turet ud.... Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, stærkere end de andre: -Men begge Baronens Køreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ... det var skammeligen. -Ja, sagde Konferensraaden, som stod ved Siden af Brandt, her stod vi to, da den gamle Flagstang fik sit.... -Ja, Hr. Konferensraad.
Dagens Ord